Tag-arkiv: lime

Macaron med lime og hvid chokolade

Lime Macarons (8)

I sidste uge delte jeg opskriften på den lækreste og nemmeste lime curd. Mmmm… den der syrlige sødme er lige til at dø for, og jeg ville ønske, at jeg havde mere tilbage af den, men den er pist væk (i min mave 🙂 ). Jeg spiste nu ikke hele portionen selv, og jeg afslørede også i sidste uge, at jeg brugte lime curden som komponent i en sød sag. Hvilken sød sag? Dette dejlige lysegrønne franske vidunder – MACARON med lime og hvid chokolade! Jeg fyldte den med lækker hvid chokoladeganache med en lime overraskelse i midten. Jeg har efterhånden lavet nogle macarons og de fleste er lykkedes mig og smager rigtig godt. Dem som jeg ikke kunne lide, har jeg ikke lagt op, så I får altså kun opskriften på dem. som jeg selv synes virkelig smager godt!

Ved første bid af denne macaron kan det være, man ikke smager limen – det kommer lidt an på hvor stor en bid, man tager. Ved andet bid kommer den helt sikkert! Det var ihvertfald min erfaring, da jeg serverede den for otte macaron-elskende tøser. Der var en af pigerne, hvis ansigtsudtryk helt ændrede sig (til det klart positive), da hun kunne smage limen, for hun forventede det vist ikke helt. FEDT! Elsker når det sker 🙂

Lime Macaron

Til selve skallerne bruger jeg en basis opskrift, som jeg har brugt til mine andre macarons med passionsfrugt og med citronkaramel. Den fungerer så godt, at jeg ikke tør prøve andre opskrifter. Opskriften giver 9 sammenlagten macarons.

Ingredienser til macaron-skallerne

75 g flormelis
43 g mandelmel
35 g æggehvide (svarer til ca. 1 hvide)
25 g sukker
Evt. lidt grøn gelefarve

Ingredienser til fyldet

½ portion af min limecurd 
50 g hvid chokolade
30 ml piskefløde

 Fremgangsmåde – Macaron-skaller

  • Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.
  • Hæld flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.
  • Si blandingen så du får en fin mandel/flormelismel.
  • Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.
  • Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.
  • Vend mandelblandingen i hviderne så du får en ensartet masse. Hvis du vil tilsætte grøn farve så gør det nu, samtidig med at du tilsætter mandelblandingen.
  • Nu skal du presse lidt luft ud af dejen ved at skrabe dejen fra skålens bund og presse den mod siden af skålen. Vær opmærksom på at det ikke bliver gjort for heftigt, så du undgår at presse for meget luft ud, da dejen kan blive for flydende. Jeg pressede cirka 34-36 gange, og jeg sørgede for at ‘teste’ efter 30. pres på siden. Du kan teste dejen ved at tage en lille skefuld dej og lade den falde i skålen for at se, om den blander sig med resten af dejen og eventuelle toppe flyder ud. Sørg for at give dejen 20-30 sekunder før du vurderer konsistensen, da det går langsomt med flydningen.
  • Hæld dejen i en sprøjtepose med rund tyl uden at trykke mere luft ud af den. Sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Mine var 3,5 cm i diameter.
  • Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka 30-45 min. Det modvirker, at de sprækker, da der dannes en hinde ved tørring, som gør at macaronsene vokser opad og får den velkendte fod.
  • Bag dem ved 145 grader i cirka 13 min. Ovne er ikke ens så hold godt øje med dine macarons. Det kan være at du får brug for at justere temperaturen eller bagetiden.
  • Lad dem køle af og fjern dem fra bagepapiret.

Vil du have et lille tip

Jeg har taget et stykke bagepapir, som jeg har tegnet tydelige cirkler på med en sort tusch, så jeg har en skabelon. Når jeg skal sprøjte mine macarons, lægger jeg et nyt stykke bagepapir ovenpå skabelonen, så jeg kan se, hvor meget jeg skal sprøjte ud. Jeg hader nemlig at tegne de cirkler hver gang. Skabelonen ligger rullet sammen i mit kage-bage-skab. TOTAL SMART IK’!

Fremgangsmåde – Fyldet

  • Hak den hvide chokolade og kom den i en skål.
  • Varm fløden op til kogepunktet uden at den begynder at overkoge.
  • Hælde den varme fløde over chokoladen og rør det langsomt sammen indtil alt chokolade er smeltet helt og du har en ensartet glat masse.
  • Lad den køle lidt og kom den eventuelt allerede nu i en sprøjtepose og sæt den så i køleskabet – gerne natten over så den kan sætte sig.
  • Tag så en macaron skal og sprøjt ganachen tæt på kanten af skallen hele vejen rundt. Så du har et hul i  midten.
  • Fyld lime curd i det lille hul.
  • Pres meget forsigtigt en skal ovenpå fyldet så du ender men hel macaron.
  • Opbevar denne lækre sag i køleskabet hvor den kan holde sig flere dage.

Bon appetit 🙂

Lime MacaronLime Macaron

Blød og lækker creamcheese brownie kage med lime

Cream cheese brownie cake with a hint of lime – Scroll down for recipe in English

Creamcheese-brownie kage

Der er noget særligt mellem denne kage og jeg, da den altid tager mig tilbage til min tid i cafébranchen. Jeg kan huske, at jeg for omkring 8 år siden for første gang smagte en slags brownie på cafe Mo’Joe i københavn, en creamcheese-brownie – Jeg var solgt ved første bid! Kort tid efter tog jeg del i et café-projekt og fik ansvaret for kageudvalget og der var absolut ingen tvivl om, at denne kage skulle være en del af udvalget. Jeg begyndte mit research, sammensatte opskrifter, testede og smagte løs, og ENDELIG kom jeg frem til netop denne bløde og lækre kombination af cheesecake og brownie. Det var den bedst sælgende kage i caféen og nu vil jeg dele min helt egen opskrift med jer. Den er blød, klæg og mega lækker! Det eneste nye jeg har tilføjet, er limeskal som giver et frisk pift og komplimenterer sødmen fra brownien rigtig godt. Samtidig har jeg bagt kagen i en rund springform, fordi jeg synes, at den ser finere ud sådan istedet for den velkendte firkantede brownie-form. Du kan selvfølgelig vælge den form, du synes bedst om.

Creamcheese-brownie kage

Kagen giver 10-12 gode stykker.

Ingredienser til creamcheese-dej:
2 æg
100 g sukker
400 g flødeost naturel (ikke light version)
50 g creme fraiche 9% (du kan også bruge en federe variant)
2 tsk vanillesukker
15 g mel
Skallen af 1-2 lime

Ingredienser til brownie-dej:
300 g sukker
3 æg
150 g smør
40 g kakao
150 g mel
5 g bagepulver (1 tsk)
170 g mørk chokolade, 70 %

Fremgangsmåde – Creamcheese-dej

  • Tænd for ovnen på 175 grader.
  • Beklæd din springform på 24 cm med bagepapir.
  • Pisk sukker og æg luftigt.
  • Tilsæt flødeost, creme fraiche, vanillesukker, limeskal og mel og pisk det til en ensartet masse uden klumper.
  • Sæt creamcheese-dejen til side.

Fremgangsmåde – Brownie-dej

    • Kom smør, kakao og hakket chokolade i en lille gryde og varm forsigtigt op over svag varme indtil chokoladen er smeltet.
    • Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.
    • Pisk det lune chokoladesmør i æggemassen.
    • Bland mel og bagepulver og sigt det i skålen og vend det forsigtigt sammen.
    • Hæld browniedejen i din beklædte springform.
    • Hæld forsigtigt din creamcheesedej ovenpå. Har du lyst til et lidt blandet look kan du køre rundt med en kniv i dejen så du let blander de to deje.
    • Bag creamcheese-brownie kagen i ca. 50-60 min. Fyldet virker stadig blævret når den skal ud af ovnen, men den sætter sig mens den køler af. Du kan tjekke kagen med en strikkepind efter 50 min hvis der hænger ubagt dej ved så giv den de sidste 10 min.
    • Lad creamcheese brownie kagen trække et køligt sted i nogle timer og allerhelst til dagen efter.

Creamcheese-brownie kage

Jeg sigtede flormelis over min kage og pyntede med frysetørrede hindbær, men du kan også servere den med is og eventuelt bær. Du vil med garanti høre “Mmm”, “Muuuums” og “Må jeg få opskriften?” efter folk har smagt den, hvortil du kan svare “Selvfølgelig må du det! Du kan finde opskriften på cakeliving.com”. Det har jeg nemlig sagt til mine veninder 🙂

Må denne kage bringe jer ligeså meget nydelse, som den har bragt mig. Enjoy og velbekommen.

Creamcheese-brownie kage

 

Recipe in English

Ingredients for cream cheese part:

2 eggs
100 g sugar
400g cream cheese (don’t use a low-fat version)
50 g sour cream
2 tsp vanilla powder
15 g flour (approx. 1 tbsp)
The zest of 1-2 lime fruits

Ingredients for brownie part:

300 g sugar
3 eggs
150 g butter
40 g of cocoa
150 g all-purpose flour
5 g baking powder (1 tsp)
170 g dark chocolate (70 %)

How to make – Cream cheese part

  • Turn on the oven to 175 degrees celcius.
  • Line a 24 cm round baking pan with baking paper.
  • Beat sugar and eggs light and fluffy.
  • Add cream cheese, sour cream, vanilla, lime fruit zest and flour and whisk it until it is smooth.
  • Put aside while you make the brownie part.

How to make – Brownie part

  • Combine butter, cocoa and chopped chocolate in a small pan and warm it gently on low heat until the chocolate is melted and you have a smooth and shiny mixture.
  • Beat eggs and sugar white and fluffy in a bowl.
  • Add the warm chocolate mixture and whisk.
  • Mix flour and baking powder and sift it into the bowl and fold it gently together until incorporated.
  • Now pour the brownie part into the baking pan.
  • Then, slowly pour the cream cheese part on top. If you would like to have marble-effect you can run a knife or fork through the dough.
  • Bake the cream cheese brownie cake for about 50-60 minutes. Check the cake with a toothpick after 50 minutes and if there is unbaked brownie dough stuck to it you should give it more 10 minutes.

Note that, the cream cheese top can seem a bit unbaked when you take it out of the oven, but it will set as it cools. Let cream cheese brownie cake set in a cool place for a few hours or overnight before serving it. This cake serves 10.

Enjoy 🙂