Tag-arkiv: jul

Krydret pastinakkage med frosting af brunet smør

Det er snart JUL!! Og jeg har ikke lagt juleopskrifter op endnu – mit arbejde har simpelthen suget alt min tid til sig. Men nu kommer der en opskrift  – bedre sent en aldrig ik’ 🙂

Med Rundt Post Danmark krydret pastinakkage

Billede er taget af Bente Jæger

For noget tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville udvikle to opskrifter til julenummeret af Post Danmarks Med Rundt folder. Den blev udgivet sidste weekend, og har du ikke modtaget den, kan du finde den her, hvor du også kan læse et lille interview af mig. Det var SÅ sjovt at lave opskrifterne og få professionelle billeder taget af mine kager af fotograf Bente Jæger. Endnu sjovere var de reaktioner jeg fik på jobbet, efter at mine kollegaer havde ‘fundet mig’ i deres postkasse 🙂

En af de opskrifter jeg udviklede til artiklen var en krydret pastinakkage. Jeps, du læste rigtigt! Pa-sti-nak i kage! Vi er meget vant til at bruge gulerødder og squash i kager, men den ellers, i kageverdenen, oversete pastinak er ret så lækker at tilsætte i kage for at opnå en superlækker svampet konsistens. Mine kollegaer, som fik serveret kagen, reagerede med rynkede ansigter, da de hørte, at der var pastinak i kagen –  de troede jeg havde fået et sundhedsflip! Da de så endelig smagte kagen, kunne de vist godt smage, at det var en RIGTIG kage med masser af smag. Prøv den – du vil ikke fortryde det – på spejderære 🙂 Læs resten

Brownie med marcipan og kanel

Mit bidrag til Madbloggerudfordringen

Brownie med marcipan og kanel

Jeg sidder lige nu i en varm julepyntet stue med en kop varm kakao med flødeskum ved siden af min computer i Nordjylland 🙂 Der er koldt og mørkt udenfor, men åh så varmt og hyggeligt indefor. I min barndom havde vi ikke tradition for at fejre jul, da min mor og far stammer fra Tyrkiet. Jeg kan huske, at der var så stille udenfor juleaften, fordi ALLE var indendøre til julehygge med familien. De sidste 9 års tid er vi så begyndt at holde lidt jul – og det er blevet mere og mere julet med tiden – men stilheden er ikke den samme, som dengang jeg var barn. Nu er vi så kommet til Hjørring for at holde jul. Det er første gang, at jeg bevæger mig udenfor København til jul og HER er der ligeså stille, som der var i København i min barndom. Det er så hyggeligt og roligt og det er det perfekte tidpunkt til et ‘bette’ indlæg på bloggen. Læs resten

Hjemmelavet pynt – Snefnug

snefnug 1

Jeg kan rigtig godt lide hjemmelavet pynt og da jeg skulle lave kage til en 60 års fødselsdag igår havde jeg en form for vinterlook til kagen i tankerne. Og hvad er mere vinterligt end hvidt sne? Det er både fint og stadig julet uden at blive for meget. Så jeg gik igang med det lille projekt og inden længe så sneede det i min lejlighed – SÅ hyggeligt altså! Læs resten