Tag-arkiv: jordbær

Saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble

Rhubarb /strawberry cake with cheesecake filling and crumble on top – Scroll down for recipe in English.

Saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble Ferietid er lig med kage-/istid – i hvert fald på mit arbejde (hvor heldigt er det lige!?) Kollegaer, der skal på ferie, tager næsten altid en kage eller is med på arbejde til stor glæde for alle os andre. Jeg er selvfølgelig ingen undtagelse, og en ting var sikkert, da turen kom til mig – det skulle være hjemmebag 🙂

Jeg har fryseren fyldt med rabarber, som min mors søde veninde har givet mig fra hendes have. Så kagen skulle i hvert fald indeholde rabarber, og da jeg også fandt en smule danske jordbær i samme skuffe, besluttede jeg mig for at lave denne kage. Jeg fik inspiration fra A farmgirl’s dabbles, men jeg skulle selvfølgelig prøve noget nyt, da jeg elsker at teste nye ting, og så krydse fingre for at det bliver godt. Så jeg tilføjede da lige et lag lækkert cheesecakefyld, som jeg også bruger i denne kage. Jeg kan love for, at denne kombination slet ikke behøvede mine krydsede fingre – den smagte H I M M E L S K! Saftig, blød, lidt frugtig er lige det, kagen er, og som prikken over i’et kommer man lige en gang sprød crumble på toppen.

Saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble

”Den er så meget de 12 km værd, som jeg skal løbe senere!”
”Sena, kommer den på bloggen?”
”Magnifique!”
”Mmmm”
”Må jeg tage et stykke mere?”

Disse er kommentarerne, jeg fik, mens kollegaerne nød kagen. Så behøver jeg vist ikke at sige mere! Her er opskriften på saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble. Den giver ca. 20-25 stykker 🙂

Ingredienser til crumble:

115 g smør
145 g sukker
160 g mel

Ingredienser til rabarber /jordbærkagen:

300 g rabarber, skåret i ca. 1 cm stykker
150 g jordbær, skåret i kvarte
30 g sukker (2 spsk)
165 g blødt smør
170 g flormelis
3 store æg
195 g mel, delt i 35 g og 160 g
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk ren vanillepulver

Ingredienser til cheesecakefyld:

200 g flødeost naturel
90 g sukker
30 g mel
1 æg
½ tsk ren vanillepulver

Fremgangsmåde – Crumble

  • Smelt smørret og tag den af varmen.
  • Tilsæt sukker og mel og rør det til en ensartet masse.
  • Stil crumble i køleskabet indtil det skal bruges.

Fremgangsmåde – Rabarber /jordbærkagen

  • Tænd ovnen på 175 grader og beklæd en bradepande med bagepapir således at du har nok bagepapir i siderne til at trække kagen op af formen med. Min bradepande var på 32 X 20 cm, men du kan sagtens bruge en større bradepande. Din kage bliver så bare lidt lavere.
  • Rabarber og jordbær renses, skæres i stykker og kommes i en skål.
  • Tilsæt 30 g sukker og 35 g af melet og vend det hele sammen. Lad det stå.
  • Pisk det bløde smør med flormelis indtil det er lyst og luftigt.
  • Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.
  • Bland mel, bagepulver, salt og vanillepulver sammen og sigt det ned i skål og pisk det hele sammen til en ensartet masse.
  • Spred dejen i bradepanden.

Fremgangsmåde – Cheesecakefyld

  • Pisk flødeost, sukker, mel, æg og vanillepulver godt sammen.
  • Hæld det ovenpå dejen i bradepanden.
  • Kør eventuelt en kniv gennem dejen for at blande cheesecakefyldet med selve dejen i bunden. Det skal dog ikke blandes helt sammen.

Nu skal kagen snart i ovnen

  • Fordel rabarber- / jordbærstykkerne jævnt ovenpå dejen i bradepanden.
  • Så smuldrer du crumblen jævnt over hele kagen, så den er dækket godt.
  • Bag kagen i ca. 1 time og 5 min. Tjek om kagen er færdigbagt med en tandstik. Der skal ikke sidde flydende dej på tandstikken, men der vil sidde lidt våde krummer på, da det er en ret fugtig kage.

Lad kagen køle af i formen før den tages op og skæres i passende størrelser. Den smager også godt med creme fraiche ved siden af.

Servér med en kop kaffe eller te og nyd reaktionerne 🙂

Saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble Saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble Saftig rabarber/jordbærkage med cheesecakefyld og crumble

Recipe in English

Ingredients for the crumble:

115 g butter
145 g sugar
160 g flour

Ingredients for the rhubarb / strawberry cake:

300 g rhubarb, cut into ½ inch pieces
150 g strawberries, cut into quarters
30 g sugar
165 g soft butter
170 g icing sugar
3 large eggs
195 g all purpose flour, divided into 35g and 160g
1 tsp baking powder
½ tsp salt
1 tsp pure vanilla powder or extract

Ingredients for the cheesecake filling:

200 g cream cheese
90 g sugar
30 g flour
1 egg
½ tsp pure vanilla powder or extract

How to make – Crumble

  • Melt the butter and remove from heat.
  • Add sugar and flour and mix it until you have a smooth paste.
  • Place the crumble in the fridge while you make the rest of the cake.

How to make – Rhubarb / strawberry cake

  • Heat the oven to 175 degrees Celsius (350F) and line a baking pan with baking paper hanging out the sides (this makes it easier to lift the cake off the pan). My pan was about 32 X 20 cm in size.
  • Clean the rhubarbs and strawberries and cut them into pieces and place them in a bowl.
  • Add 30 g sugar and 35 g of flour and toss it all together. Let the rhubarb/strawberry mix rest while you make the rest of the cake.
  • Beat the soft butter with icing sugar until it is light and fluffy.
  • Add one egg at a time and beat well between each egg.
  • Mix flour, baking powder, salt and vanilla powder together and sift it into the bowl and whisk until incorporated.
  • Now, spread the cake batter into your baking pan.

How to make  – Cheesecake filling

  • Beat cream cheese, sugar, flour, eggs and vanilla powder until it’s smooth and without clumps.
  • Pour it on top of the cake batter that you already have in your baking pan.
  • If you like, you can run a knife gently through your cake batter and cheesecake mix to make a swirl effect.

It’s soon time to bake the cake – We’re just missing the last few steps 🙂

  • Evenly, distribute the rhubarb/strawberry mix on top of  the cake batter in the baking pan.
  • Then, spread the cold crumble evenly on top of the entire cake, so it is well covered.
  • Bake the cake for about 1 hour and 5 minutes. Check if the cake is finished with a toothpick that should come out clean. However, note that there will be some crumbs on the toothpick as it is a fairly moist cake.

Let the cake cool in the baking pan before you remove it from the pan. This cake goes really well with sour cream on the side.

Enjoy and i hope you like it 🙂

Lækker sommerlig kage med hyldeblomst, jordbær og citrontimian i perfekt harmoni

Kage med citrontimian hyldeblomst jordbær og frosting

Det er ingen hemmelighed, at jeg altid står klar til at bage en kage. Så da min kære søster nævnte, at hun skulle samles med sine veninder(a.k.a Diætisterne) til eftermiddagskaffe, meldte jeg mig til at lave en kage til kaffen. OG den skulle i hvert fald ikke være fedtfattig, selvom målgruppen rent faktisk var diætister 🙂 Den fik hele armen og resultatet blev denne skønne, sommerlige kage med hyldeblomst, jordbær og citrontimiankage fyldt med masser af smag.

Jeg leder altid efter inspiration på nettet og i bøger og fandt flere kager med timian i. Jeg er altså vant til at bruge timian i mad og ikke i kager, så derfor lavede jeg en lille tester efter min egen opskrift tilsat citrontimian. Jeg var samtidig SÅ heldig, at min kærestes mor havde sendt hjemmelavet hyldeblomstsaft og hjemmelavet jordbærmarmelade til os, så det brugte jeg også til kagen. Jeg var VILD med smagen! Hurtigt var det afgjort, at kombinationen skulle afprøves som en rigtig kage med hyldeblomstfrosting, som diætist-dommerpanelet kunne bedømme. THEY LOVED IT! Og der var vist ikke en krumme tilbage, efter alle havde spist to stykker hver 🙂

Kage med citrontimian hyldeblomst jordbær og frostingHjemmelavet hyldeblomstsaft og jorbærmarmelade fra min kærestes søde mor Hjemmelavet hyldeblomstsaft og jordbærmarmelade fra min kærestes søde mor.

Smagene i denne kage passer rigtig godt sammen og minder mig om sommeren, hvor hyldeblomst og jordbær hører hjemme. Til udseendet af kagen fandt jeg inspiration på en svensk blog kaldet MadebyMary.

Det er helt med vilje, at denne kage er ’nøgen’ på siderne, men vil du hellere dække siderne helt, anbefaler jeg, at du laver 1½ portion frosting. Jeg tog lidt af kagedejen for at lave en mini-version af kagen, så  min kæreste også kunne smage den. Det er den som i ser på billederne ved siden af den store kage.

Ingredienser til kage:

4 æg
250 g sukker
1 spsk frisk citrontimian, hakket
½ citron, revet skal
260 g mel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
200 g smør
50 ml koncentreret hyldeblomstsaft
100 ml mælk

Ingredienser til frosting:

250 g kold flødeost natural, ikke light
70 g smør, stuetemperatur
½ citron, revet skal
3 tsk hyldeblomstsaft, koncentreret
Ca. 40-60 g flormelis, smag til

Desuden: En god jordbærmarmelade, gerne hjemmelavet og 1 bakke jordbær (ca. 400 g)

Fremgangsmåde – Kagen

  • Smør 3 springforme (16 cm) og kom bagepapir i bunden af formene.
  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken.
  • Sukker, æg, finthakket citrontimian og citronskal piskes lyst og luftigt.
  • Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og sigt det ned i æggeblandingen og rør det sammen.
  • Hæld lidt efter lidt smør/mælkeblandingen og hyldeblomstsaft i dejen og vend det hele forsigtigt sammen.
  • Fordel dejen ligeligt i de tre forme og bag kagerne i ca. 25 min. Alle ovne er forskellige så hold godt øje med dine kager og tag dem ud så snart de er bagt færdig. Tjek evt. med et tandstik for at sikre dig at de er bagt igennem.
  • Tag kagerne ud af formene og lad dem køle af på en rist.

Fremgangsmåde – Frosting

  • Pisk smørret luftigt og pisk flormelis i.
  • Tilsæt citronskal og pisk.
  • Tilsæt den kolde flødeost og pisk videre indtil klumperne er rørt ud.
  • Tilsæt hyldeblomstsaft og rør sammen.
  • Sæt frostingen i køleskab indtil den skal bruges.

Så skal herligheden samles:

  • Læg den første kage på en tallerken og smør et tyndt lag jordbærmarmelade på.
  • Kom herefter et lag frosting ovenpå marmeladen.
  • Gentag med den næste kage og slut af med den sidste kagebund øverst.
  • Kom et lag frosting på toppen men gem lidt til siderne.
  • Nu skal du bruge den sidste frosting til at fylde eventuelle småhuller og give kagen en glat overflade uden at dække helt til med frostingen så man stadig kan se lagene i kagen.
  • Skær de friske jordbær i halve og pynt toppen af kagen med dem og med frisk citrontimian.

Nu er du klar til at imponere de heldige gæster, som får lov til at dele denne kage med dig 🙂 Velbekomme og rigtig god sommer!

Kage med citrontimian hyldeblomst jordbær og frostingKage med citrontimian hyldeblomst jordbær og frostingKage med citrontimian hyldeblomst jordbær og frostingKage med citrontimian hyldeblomst jordbær og frosting

Byg-selv pavlova med lækre bær og passionsfrugt

Byg-selv Pavlova med lækre bær

I denne uge er min søster på besøg fra Tyrkiet og hun er ligeså dessertglad, som jeg selv er. Inden hun ankom til København, var hun så “sød” at sende en ønskeliste med desserter, som hun ville have hendes søstre og mor til at lave 🙂 Jeg siger ihvertfald ikke nej til at lave en dessert og meldte mig til at lave denne overlækre pavlova med lækre bær. Den bringer simpelthen sommer og sol ind i ethvert køkken. Jeg har gjort desserten lidt nem og sjov ved at lave det som en byg-selv variant, hvor jeg på forhånd bager pavlovabundene og laver frugtsauce som topping. Lige inden servering pisker jeg fløden og klargør bærrerne, og så går startskuddet til byg-selv din pavlova, hvor alle kan vælge deres egen topping.

Byg-selv Pavlova med lækre bær

Det som gør pavlova anderledes end den almindelig marengs er, at den indeholder både lidt hvidvinseddike og majsstivelse, som giver den en sprød ydre, men en blød og sej midte. Pavlovaens bløde midte gør den mere udsat for sprækker, især hvis man åbner ovnen under bagningen. Derfor er det bedst at bage den og derefter lade den køle helt af i ovnen, inden man tager den ud. Personligt vil det ikke gøre mig noget, at den sprækker, for det ændrer ikke på den gode smag. Man kan bage pavlovaen som en stor bund (i så fald skal bagetiden øges), eller man kan, som jeg, lave mindre bunde.  I opskriften har jeg erstattet 25 g af sukkeret med brun farin, hvilket gav bundene en lidt karamelagtig smag (rigtig mums), men du kan sagtens nøjes med at bruge almindelig sukker.

Ingredienser til pavlova-bunde (ca. 10 stk) :
125 g æggehvider (svarer til ca. 4 hvis du bruger pasteuriserede hvider)
175 g sukker
25 g brun farin
1 tsk hvidvinseddike
1 tsk majsstivelse

Fremgangsmåde – Pavlova-bunde 

  • Tænd ovnen 145 grader.
  • Pisk æggehviderne med en el-mikser på mellemhastighed indtil de er stive og danner toppe. Du kan teste, om de er stive nok ved at vende skålen på hovedet (hvis du tør 🙂 ). Hvis æggehviderne ikke falder ud af skålen, er de stive nok.
  • Kom lidt efter lidt sukker og brun farin i mens du pisker og fortsæt med at piske ved højere hastighed, indtil du har en fin og blank marengsmasse. Det tager ca. 6-7 minutter.
  • Tilsæt eddiken og majstivelse og pisk lidt indtil det er blandet sammen.
  • Marengsmassen sprøjtes ud (for et finere look) eller klattes med en ske (for et rustik look) på en bageplade med bagepapir på. Mine bunde var på ca. 6 cm i diameter og havde en højde på ca. 3 cm.
  • Bage bundene i ca. 40 min hvorefter ovnen slukkes, og bundene får lov at afkøle i ovnen, indtil de er helt kolde. De skal have en svag gylden farve udenpå men være bløde og seje i midten.

Byg-selv Pavlova med lækre bær

Jeg lavede følgende udvalg af lækkerier til at toppe pavlovaen med.

Hindbærsauce:
150 g hindbær
45 g sukker
1 tsk vanillesukker

  • Kom hindbær i en lille gryde og giv det et kort kog.
  • Tilsæt sukker og vanillesukker og kog det 1 minuts tid.
  • Afkøl og blend eventuelt.

Passionsfrugtsauce:
110 g passionsfrugt (ca. 4 stk)
50 g sukker
1 tsk citronsaft

  • Skrab passionsfrugtkødet ned i en lille gryde og giv det et kort kog.
  • Tilsæt sukker og citronsaft og kog det 1 minuts tid.
  • Afkøl og si eventuelt saucen hvis du ikke er glad for kernerne fra passionsfrugten.

Flødecreme:
250 ml piskefløde
10 g flormelis (smag til)
1 tsk vanillesukker

  • Pisk fløden stiv og tilsæt flormelis og vanille.

Herudover skal du bruger:
1 bakke blåbær
1 bakke jordbær
1 bakke hindbær

Byg-selv Pavlova med lækre bær

Servering:
Sæt det hele på bordet. Pavlova-bunde toppes med flødecremen og bærrerne kommes ovenpå cremen – drys eventuelt med lidt flormelis hvis bærrerne er lidt sure. Som prikken over i’et kommes frugtsauce på toppen af det hele og så er der serveret. Velbekommen 🙂

Byg-selv Pavlova med lækre bær

Byg-selv Pavlova med lækre bær

Med sådan et setup er der jo et væld af muligheder for topping og smagsvariationer – denne opskrift er mit bud på et af dem. Man kunne vælge at bruge citronskal i fløden, frisk mynte eller hakket chokolade som drys eller lave en eksotisk variant med ananas, mango og endnu mere passionsfrugt 🙂