Tag-arkiv: dessert

Himmelske desserthapsere – inspireret af Brasilien

Himmelske desserthapsere NespressoSå er der himmelske desserthapsere  til folket 🙂 !! Jeg har nemlig været godt kreativ i køkkenet, efter min egen helt subjektive mening. Nespresso har nemlig inviteret mig og 12 andre bloggere til at eksperimentere med kaffe i forretter, hovedretter og desserter. Jeg fik en dessert 🙂

Udfordringen går ud på at vi skal udvikle en opskrift som er inspireret af deres nye kaffekapsel Cafezinho do Brasil, som er lavet på kaffebønner fra Brasilien. Det betyder at min dessert både skal indeholde kaffe og være inspireret af Brasilien. Nespresso igangsætter en afstemning fra d. 1.-9. september, hvor i alle kan stemme på den ret, I synes, lyder bedst. I kan vinde billetter til en finalemiddag til en værdi af 2.000 kr. Det vil gøre mig SÅ glad, hvis I brugte 1 minut på at gå ind på linket forneden og kaste en stemme i vores retning – det vil gøre os 13 bloggere rigtig glade. Her er linket: http://bit.ly/2bP83x3 – I kan stemme 1 gang om dagen  – jo flere gange i stemmer, desto højere vinderchancer <3  Læs resten

Nem dessert med appelsin

Nem dessert med appelsinMed et veloverstået nytår har januar måned nu indtaget vores hverdage. Efter en hyggelig december kan januar, for mig, godt virke liiiiiiidt kedelig men jeg kan se to gode ting ved januar. 1) Januarudsalg! 2) Vi går lysere dage i møde  – dagene bliver længere og det er et STORT lyspunkt.

Den mørke vinter inviterer også til en masse hjemmehygge og det indebærer da også lidt bage-/desserttid 🙂 Min januar måned er dog godt pakket med både en masse arbejde og lidt andet så derfor er der ikke meget tid til bagning. Men tiden til at lave en let dessert kan jeg sagtens finde. Læs resten

Pocheret kvæde – skøn smag, skøn farve

pocheret kvæde

Kvæder er totalt under-vurderede! Især i kage- og dessertkøkkenet, hvis I spørger mig. Jeg må indrømme, at den bitre frugt også har været brugt alt for lidt i mit køkken, men ikke desto mindre er jeg vokset om med en mor, som flittigt lavede kvædemarmelade – en af mine absolut yndlingsmarmelader. Jeg har læst flere steder, at kvæder er uspiselige i rå tilstand. Det passer ikke! Sagen er, at den nok ikke passer til de flestes smagsløg, da den er noget bitter i smagen. Men finder man en saftig, sprød udgave af en kvæde smager den skønt som snack. Kvæder kan du finde i mange forskellige grønthandlere – du skal gå efter dem som ser friske og glatte ud med en lys gul farve – de er saftigere og smagen er mindre bitter. Jo mørkere og mere rynkede de er, desto bitrere og tørre er de.

pocheret kvæde pocheret kvæde

Lige nu er kvædesæsonen i fuld gang, og hvis du tør at kaste dig ud i at lave lækkerier med kvæde, er det nu, du skal i gang. I dag vil jeg gerne dele opskriften på pocheret kvæde efter en tyrkisk opskrift – dog i en mindre sød udgave. Den er rimelig enkel at lave, og den kan spises på mange forskellige måder samt bruges som ingrediens i andre søde sager. Når kvæderne er tilberedt og kølet helt af, kan de spises sammen med kold piskefløde eller creme fraiche. Du kan også skære dem i tern og servere dem med lækker vaniljeis og sprøde nødder. Eller brug dem i en tarte tatin med kvæder. Uuuuhm!

Her kommer opskriften på pocheret kvæde

Ingredienser

2 kvæder
1 hel kanel
½-1 hel nelliker (jeg brugte kun ½, men er du vild med nelliker, kan du bruge 1 hel)
Strimlet skal af ¼ citron (brug en kartoffelskræller)
300 g sukker
400 ml vand
Saften af ½ citron

Fremgangsmåde

  • Fyld en skål med koldt vand og pres saften af ½ citron heri.
  • Halvér kvæderne, skræl dem og fjern kernehuset, men smid hverken skræl eller kernehus væk – det skal bruges under pocheringen, da de er med til at give kvæderne en skøn farve.
  • Kom de rensede halve kvæder i citronvandet for at undgå at de bliver brune.
  • Tag en gryde, som er stor nok til at kvæderne kan lægges fladt i, og fordel skrællen fra kvæderne i bunden.
  • Læg de 4 halve stykker kvæde med den runde side nedad oven på skrællen og kom så kernehuse inklusiv kernerne ind mellem kvæderne hvor der er plads.
  • Læg kanelstang, strimlet citronskal og nelliker i gryden og fyld 400 ml vand i og varm det op indtil det lige begynder koge.
  • Skru straks ned for varmen og fordel sukkeret jævnt oven på kvæderne.
  • Læg låg på og lad kvæderne langsomt tilberede for lav varme i omkring 1 time og 15 min. Jo længere tid du lader dem simre, desto mere farve tager de.
  • Når tiden er gået tages kvæderne op med en hulske og sættes til afkøling.
  • Resterende væde og ingredienser i gryden koges ned til en sirup i 10-15 min. Den kommer til at få en lækker og pink farve – mørkere end kvædernes farve.
  • Si kvædesiruppen ned i et skoldet glas og opbevar det i køleskabet.
  • Efter afkøling er både kvæder og sirup klar til at blive brugt.

Servér de pocherede kvæder med vaniljeis, creme fraiche eller piskefløde med lidt kvædesirup dryppet over. Man kan også røre lidt mascarpone op med lidt vanilje og servere det til – det minder lidt om den måde man spiser dem i Tyrkiet. Et drys nødder til at toppe med er heller ikke af vejen 🙂  Kvædesiruppen kan bruges til desserter, pandekager, cocktails eller tilsættes til danskvand som man får en kvædesodavand.

pocheret kvæde pocheret kvæde

I næste uger deler jeg opskriften på en super hurtig kvædetærte, hvor jeg netop bruger de pocherede kvæder samt kvædesirup fra denne opskrift.

Velbekomme 🙂

Nem hindbærmousse med crumble og påskeæg

Nem hindbærmousse med crumble

Ved du stadig ikke hvad du skal servere til påskegæsterne? Så har jeg da en ide mere 🙂
For et par dage siden delte jeg opskriften på denne lækre chokoladedessert med påskeæg fra Summerbird. Idag er turen kommet til en mega-nem og frisk dessert – nemlig en nem hindbærmousse med crumble pyntet med nogle flotte, nougatfyldte rustikke påskeæg fra Summerbird. Læs resten

Påskedessert med chokolade og nødder

Påskedessert med Summerbird

Så er det jo snart påske, og jeg har lavet et par forslag til en lækker dessert, som kan serveres til påskegæsterne. Til begge mine desserter har jeg brugt lækker smækker Summerbird chokolade fra deres påskesortiment, som Summerbird har været så sød at sende til mig. I får opskriften på en påskedessert med chokolade og nødder nu, og den anden kommer om et par dage 🙂

Denne dessert er fyldt med pistacienødder og dejlig mørk chokoladeganache. Jeg har pyntet den med Summerbirds små fyldte æg, som kommer i en æske med 9 æg i forskellige smagsvarianter. Jeg var ret vild med 4 af dem (og 2 af disse brugte jeg som pynt) 🙂 MUMS! Læs resten

Fyldig chokoladekage med luftig flødecreme og kirsebær

Chokoladekage med kirsebær og flødecreme

Så er jeg endelig tilbage på pinden efter en skøn ferie på Mallorca, hvor jeg fik slappet af og nydt den flotte natur. Altså, jeg må indrømme, at jeg tog fejl med hensyn til Mallorca! Jeg var en af dem med en skeptisk forestilling om Mallorca som værende en nedslidt over-turistet ø, men Mallorca modbeviste mig gevaldigt. Der er de fineste små landsbyer, markeder, flotte strande hvor kun de lokale kommer, og en storslået bjergkæde som byder på en, for mig, en lidt nervepirrende køretur. Virkelig anbefalelsesværdigt! Jeg fik desuden smagt en mallorcansk doughnut, som hedder bunyol, og den var lækker og sprød – se et billede af den på mit Instagram.

I weekenden havde vi besøg fra Jylland og for mig er det lig med en god undskyldning for at bage 🙂 Jeg valgte at lave denne dejlige, fyldige chokoladekage med luftig flødecreme og kirsebær. Den kombinerer den tunge, mørke chokoladekage – uden mel vel at mærke , så den er glutenfri – med en creme lavet af piskefløde og creme fraiche og friske kirsebær på toppen. Eftersom vi vælter i kirsebær i disse dage, valgte jeg at bruge dem, men man kan sagtens bruge andre bær både i kagen og ovenpå.

Kagen gik lige i hjertet på gæsterne og jeg (altså ikke på en ’blodprop i hjertet’-måde, men at man blev lykkelig af at spise den 🙂 ). Kagen kan også sagtens spises med en god is til og friske bær, så man er ikke bundet til kun at lave den med flødecreme. En anden ting er, at den ikke er så sød, men smager næsten ligesom mørk chokolade, hvilket jeg godt kan lide. Hvis du kan lide din chokoladekage lidt sødere, kan du godt tilsætte 20-25 g sukker yderligere.

Opskriften rækker til 8 personer som stor dessert og 12 personer hvis det er lige efter en middag.

Ingredienser til kagen:

300 g mørk chokolade, jeg brugte 70 %
150 g smør
6 æg, delt i blommer og hvider
125 g + 2 spsk sukker
150 g kirsebær (du kan sagtens bruge flere eller undlade dem)

Ingredienser til flødecreme:

300 ml piskefløde
½ tsk vanillepulver
95 g creme fraiche 18% (ca. 1 dl)
3 spsk flormelis

Pynt: En god håndfuld friske kirsebær

Fremgangsmåde – Chokoladekage

  • Tænd ovnen på 180 grader og klargør en springform (23 cm) ved at fore den med bagepapir I bund og sider.
  • Udsten kirsebærrene og halver dem.
  • Hak chokoladen fint.
  • Smelt smørret, sluk for komfuret og kom den hakkede chokolade i det varme smør. Rør indtil chokoladen er smeltet og du har en ensartet masse.
  • Pisk æggeblommerne sammen med 125 g sukker indtil det er lyst og luftigt.
  • Tilsæt det lune chokoladesmør i æggeblandingen og pisk.
  • Pisk nu æggehviderne stive sammen med det sidste sukker til en luftig marengs som danner toppe.
  • Vend først lidt af marengsen forsigtigt i chokoladeblandingen for at gøre blandingen blødere for at gøre det nemmere at vende resten af marengsen forsigtig i.
  • Kom dejen i springformen og bag kagen i ca. 30-35 min. Tjek om kagen er færdig med en tandstik – der må ikke sidde flydende dej på tandstikken.
  • Lad kagen køle i 10 min. før den tages ud af formen og sættes på en rist til afkøling.
  • Kagen vil synke lidt i midten.

Fremgangsmåde – Flødecreme

  • Pisk fløden stiv sammen med vanillepulver og flormelis.
  • Vend creme fraiche i fløden.

Fyld den afkølede kages midte med flødecremen og pynt med flotte, friske kirsebær.

Chokoladekage med kirsebær og flødecremeChokoladekage med kirsebær og flødecremeChokoladekage med kirsebær og flødecreme

Og så er der sørme serveret lækker chokoladeskøn sommerlig dessert 🙂

Jeg har en lille rest af kagen i fryseren, og den rækker lige til en portion romkugler, som jeg vil lave i weekenden. Inspirationen til det har jeg fundet hos chokolade-eksperten Anne au Chocolat, som bruger sin egen chokoladeballadekage til romkugler her.

IN ENGLISH

Ingredients for the cake:

300 g dark chocolate, I used 70%
150 g butter
6 eggs, divided
125 g + 2 tablespoons sugar
150 g fresh cherries (you can use more or omit them)

Ingredients for the cream topping:

300 ml whipping cream
½ teaspoon vanilla powder
95 g sour cream 18%
3 tablespoons confectioners’s sugar

Garnish: A good handful of fresh cherries

How to make – Chocolate Cake

  • Heat the oven to 180 celcius degrees and cover the sides and bottom of a round baking pan (23 cm) with baking paper
  • Remove the stones from the cherries and cut them in halves.
  • Finely chop the chocolate.
  • Melt the butter, remove it from the stove and then put the chopped chocolate in the hot butter. Stir until incorporated and smooth.
  • Beat the egg yolks with 125 g of the sugar until it’s light and fluffy.
  • Add the chocolate and butter into the egg mixture and beat.
  • Now whip the egg whites with the remainder of the sugar until you have a fluffy meringue that forms peaks.
  • Slowly mix a bit of the meringue gently into the chocolate mixture. This helps to make the mixture softer so it becomes easier to mix in the rest of the meringue. Then mix in the rest of the meringue.
  • Pour the whole thing in your baking pan and bake for approx. 30-35 min. Check if the cake is done with a toothpick.
  • Let the cake cool for 10 minutes. before you remove it from the pan and place it on a rack to cool.
  • The cake will sink slightly in the middle.

How to make – Cream topping

  • Whip the whipping cream with vanilla and confectioners’s sugar with an electrical mixer until it’s fluffy but not too stiff.
  • Carefully, incorporate the sour cream into the whipped cream.
  • Fill the cooled cake’s center with the cream topping and decorate with beautiful, fresh cherries