Tag-arkiv: citron

Rabarberkompot med citron og vanille

Lækker rabarberkompotTænk engang at jeg aldrig har lavet noget med rabarber før denne kompot! Jeg er godt nok gået glip af en dejlig smagsoplevelse, og jeg har overset rabarber som en skøn ingrediens i både kager og desserter. Nuvel, der er jo en første gang for alting, men det er absolut ikke sidste gang, at rabarber kommer til at indgå i mine opskrifter 🙂

Inspiration til opskriften kommer fra Valdemarsro.dk og jeg har bare valgt at tilføje citron som et ekstra pift.

Rabarberkompot (giver ca. 5 dl kompot)

450 g rabarber, skåret i 1½ cm stykker
160 g sukker
1 spsk citronsaft
Skal af 1 citron
1 stang vanille

  • Rens og vask rabarberne og husk at beholde så meget af foden som muligt da det er den mest delikate del.
  • Skær rabarberne i 1½ cm store stykker og kom dem i en bredbundet gryde.
  • Skrab kornene af vanillestangen og kom både korn og stang i gryden sammen med sukker og citronsaft.
  • Vend det hele sammen og lad det hvile i cirka 30 min.
  • Varm rabarberblandingen op og lad det simre i ca. 7-9 minutter. Du skal holde øje for pludselig bliver rabarberen blød og skal ikke helst ikke koge helt ud men i stedet bevare sin form.

Lækker rabarberkompot

Nyd rabarberkompotten sammen med yogurt til morgenmad, med is eller fløde som dessert eller brug den som ingrediens i andre desserter. Jeg har lavet denne dejlige Baked Alaska (også kendt som indbagt is) med rabarberkompotten. Det er det rene mums!

Sur sød citronkage med lemon curd og karamel

Sur sød citronkage med lemon curd og karamel

Gad vide om overskriften på dette indlæg er misvisende? Kagen er selvfølgelig sødere end den er sur, men I forstår nok hvad jeg mener ik’? Denne kage er dejlig med masser af smag fra citronskal, syrlighed fra lemon curd samt sødme fra karamel – lige præcis som mine smagsløg kan lide det. Jeg lavede den en dag, hvor jeg havde inviteret min mor og hendes veninde over til eftermiddagskaffe, så vi kunne hygge og tale om ‘de gode gamle dage’. For mig er eftermiddags-kaffehygge bare ikke det samme uden en kage! At jeg så valgte at lave to slags kager den dag er en anden sag (opskriften til den anden kage får I en anden dag 🙂 ). Kagen var et hit, og der blev spist godt af den!

Uden for meget sniksnak får I opskriften her.

Sur sød citronkage med lemon curd og karamel

Ingredienser til citronkage:
255 g sukker
3 æg
Fintrevet skal fra 2 citroner (øko eller ikke-overfladebehandlede)
180 g hvedemel
8 g bagepulver (ca. 1½ tsk)
5 g vanillesukker  (ca. 1½ tsk)
150 g smør
100 ml vand
15 ml citronsaft

Ingredienser til lemon curd:
130 g sukker
2 æg
Saft og fintrevet skal fra 2 citroner (øko eller ikke-overfladebehandlede)
50 g smør, stuetemperatur

Opskrift på lemon curd er fra Copenhagencakes.

Ingredienser til karamel:
1 dåse kondenseret mælk

Ingredienser til frosting:
3 dl piskefløde
1 dl lemoncurd
1 spsk af karamellen (smag til)

Fremgangsmåde – Karamel

  • Kom dåsen med kondenseret mælk i en gryde og fyld op med vand så dåsen er helt dækket.
  • Lad den simre i cirka 3 timer.
  • Hæld derefter den færdige, gyldne karamel i en anden beholder og lad den køle indtil du skal bruge den.

 Fremgangsmåde – Lemon curd

  • Kom alle ingredienser, undtagen smør, i en gryde og pisk det godt, mens blandingen varmes langsomt op.
  • Når massen begynder at tykne og får en konsistens der ligner en sovs tages den af varmen.
  • Tilsæt smørret og rør indtil det er smeltet.
  • Lad det køle af og sæt den i køleskab indtil du skal bruge den.

Fremgangsmåde – Citronkage

  • Tænd ovnen på 170 grader.
  • Smør dine to springforme (ca. 16 cm) og drys med mel.
  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt så det kolde vand i.
  • Pisk sukker, æg og citronskal luftigt og hvidt.
  • Bland mel, bagepulver og vanillesukker og sigt det ned i æggemassen og vend det sammen.
  • Hæld lidt efter lidt det lune smeltede smør og citronsaft i dejen og vend det forsigtigt.
  • Fordel dejen i springformene og bag dem i cirka 35-40 min. Alle ovne er forskellige så hold godt øje med dine kager og tag dem ud, så snart de er bagt færdig – de skal helst ikke overbage.
  • Lad kagerne køle af og tag dem ud af formene.

Fremgangsmåde frosting:

  • Pisk fløden stiv.
  • Vend lemon curd i og smag til med karamel.

Sur sød citronkage med lemon curd og karamel

Nu skal kagen lægges sammen.

  • Skær dine citronkager i en passende tykkelse til bunde. Da mine to springforme har forskellige højder, fik jeg, en kage som var lidt højere end den anden. Så jeg endte med 5 bunde. Men 4 bunde eller endda 6 tynde bunde vil være fint, hvis du kan lide, at der er mere fyld i.
  • Læg bundene skiftevis sammen med lemon curd på et lag og karamel på det andet osv. Jeg valgte faktisk at blande lemon curd og karamel (1:1) og brugte det på mine ’karamellag’, for at det ikke skulle blive for sødt med ren karamel. Det er op til dig selv, hvor meget lemon curd og karamel du vil fylde i din kage. Jeg havde noget til overs af begge dele.
  • Smør kagen op med din frosting og lad den trække lidt inden den spises samme dag.

Sur sød citronkage med lemon curd og karamel

Mens jeg lavede kagen, fandt jeg hvid chokolade i skabet. Så jeg smeltede 50 gram af den og smurte det ovenpå frostingen på kagen. Det smagte rigtig godt! Til slut, pyntede jeg med nogle små hjemmelavede marengs, som jeg også havde liggende. Du kan pynte kagen, ligesom du selv lyster.

Sur sød citronkage med lemon curd og karamel Sur sød citronkage med lemon curd og karamel

In English

Ingredients for the lemon cake:

255 g sugar
3 eggs
Zest of 2 lemons, finely grated
180 g flour
8 g baking powder
5 g vanilla sugar
150 g butter
100 ml of water
15 ml of lemon juice

Ingredients for the lemon curd:

130 g sugar
2 eggs
2 lemons, juice and finely grated zest
50 g butter at room temperature

Ingredients for the caramel:

1 can of condensed milk

Ingredients for the frosting:

300 ml whipping cream
100 ml lemon curd
1 tbsp of the caramel (to sweeten the frosting a bit)

Making the caramel:

Put the can of condensed milk in a pot and fill it with water until the can is completely covered. Let it simmer for about 3 hours. You will end up with a golden caramel that you should pour into another container and set it to cool.

Making the lemon curd:

Put all ingredients except the butter in a casserole and whisk well, while the mixture heats up slowly. Remove the mixture ​​from the heat when it has thickened, add the butter and stir until it’s melted completely. Allow the lemon curd to cool and place it in the refrigerator.

Making the lemon cake:

Heat oven to 170 degrees celcius. Butter and flour two baking pans (about 16 cm). Melt the butter and add the cold water. Beat sugar, eggs and lemon zest fluffy and white. Mix flour, baking powder and vanilla sugar and sift it into the egg mixture and fold together. Slowly, pour in the melted butter and lemon juice into the batter and fold gently. Divide the batter between the two baking pans and bake for about 35-40 minutes. Keep an eye on your cakes and remove them as soon as they are finished baking – they should not over bake. Allow to cool and remove them from the pans.

Making the frosting:

Whip the whipping cream. Fold in the lemon curd and caramel. It’s up to you to decide how sweet you want it so you can increase the amount of caramel if you like.

Assembling the cake:

Cut the lemon cakes into two  so you get 4 thinner layers (as my cake pans have different heights I ended up with 5 layers). Put the first layer on a cake plate and spread a layer of lemon curd on it. Add the second layer and spread the caramel on it. Repeat this with the two remaining layers. There is plenty of caramel and lemon curd so you can spread a generous amount if you like. You can even mix the lemon curd and caramel and use it like that. Spread your frosting all over the assembled cake and let the cake rest a bit before you enjoy it.

I decorated my cake with leftover meringue tops but you can decorate your cake just as you like. Enjoy 🙂