Tag-arkiv: chokoladeganache

Choko-orange chok kage

Choko-orange chok kage

Denne kage….. Åh denne kage er bare SÅ god! Når jeg køber mørk chokolade, som bare skal spises ren, går jeg ALTID efter enten en med orangesmag eller mint. Jeg synes simpelthen, at appelsin klæder mørk chokolade så vældig godt! Og kæresten, han elsker choko-orangekage, så da jeg en dag havde lyst til at bage til ham, lavede jeg denne chokoladesag. Jeg tror vist, at jeg fik scoret en del point den dag 🙂

Bundene til denne kage er de samme som den famøse ‘Brooklyn Blackout Cake’, som er en mørk chokoladekage fyldt og overtrukket med chokoladepudding  –  den er ret kendt i USA og især Brooklyn, hvor den blev ‘opfundet’ (hmmm måske den skal på min to-bake-liste…). Opskriften til disse bunde fandt jeg sjovt nok på den italiensk blog Oggi pane salam e domani. Selvom jeg har boet i Milano i 4 måneder, skulle jeg lige bruge Google Translate til helt at gennemskue opskriften – men det lykkedes mig 🙂  Jeg erstattede kaffen i opskriften med friskpresset appelsinsaft, tilføjede appelsinskal og jeg valgte at reducere mængden af fedtstof. Læs resten