Københavns bedste flødebolle med Yelp Smagsdommerne

Jeg har glemt at dele noget med jer –  noget MEGET vigtigt! Nemlig, at jeg, sammen med Yelp og nogle søde smagsdommere, har fundet Københavns bedste flødebolle 🙂 Yeps, vi har ofret os til fordel for dig, så du ved præcis hvilken flødebolle, du skal gå efter, når du skal forkæle dig selv. Du kan takke os senere 🙂 🙂

Flødeboller Yelp Smagsdommerne

Inden jeg afslører vindere og tabere, skal jeg lige knytte en lille note til testen. Læs resten

Rabarbertærte

rabarbertærte

Rabarbersæsonen er over os og det er lig med lækkerier indeholdende…. ja, rabarber 🙂

Opskriften til denne lækkerbisken af en tærte har jeg faktisk fået gennem arbejde, og det er en opskrift, der er gået ret meget på tur i virksomheden og er noget så populær. Jeg har fået fingre i den, og deler den nu med jer her på Cakeliving.

Den består af en mørdejsbund med makronfyld toppet med lækker rabarberkompot. Der er dej nok i denne opskrift til, at man kan lave noget fint fletværk ovenpå tærten eller, som jeg har gjort her, pynte den med mørdejs-hjerter. Læs resten

Enkel dessert – Pocheret pære med skyrcreme

Enkel dessert - Pocheret pære med skyrcremeSå blev det tid til endnu en omgang madbloggerudfordringen. Denne gang fik alle tilmeldte bloggere tildelt en farve og jeg fik HVID! En ting var sikkert og det var at der skulle indgå piskefløde i min dessert. Og at den skulle være enkel at lave.

Det mundede ud i en let dessert i form af pocheret pære med skyrcreme 😊 Jeg pyntede den med en skive pære og mandler. Oprindeligt ville jeg gerne have pyntet den med knust marengs, men så røg det ‘simple’ i desserten fordi man så skal til at bage.

Desserten smagte hammergodt og både kæresten og jeg var overrasket over hvor godt pocheret pære smager 😊

Her kommer opskriften til 2 personer: Læs resten

Popovers

Popovers

Jeg har gjort en fantastisk opdagelse – POPOVERS! Jeg så popovers for første gang på Instagram og tænkte øjeblikkeligt, at jeg måtte prøve dem – det skete 2 dage efter 🙂 Jeg var simpelthen vild med både hvor legende let og hvor sjovt, det er at lave dem, fordi man kan se dem ‘poppe’ op over muffinformens kant, mens de bager. I LOVE IT!

Popovers er den amerikanske version af den engelske Yorkshire pudding. De kan spises til både salt, fx. ost, og sødt, fx. syltetøj, og er en mellemting mellem pandekage og vandbakkelse. Jeg synes, at de passer fremragende til morgenmad eller brunch, når man rigtig skal forkæles. Årsagen, til at de popper, er det høje indhold af æg samt den damp der dannes i dejen under bagningen. Ligesom med vandbakkelser er det afgørende, at ovndøren holdes lukkes under hele bagetiden – ellers kan de klappe sammen og er ikke længere særlig ‘poppede’. Læs resten

Yndig appelsinkage med birkes og frosting

Yndig appelsinkage med birkes og frosting

Du vil ikke tro mig, men det har taget mig sådan cirka 3 dage at få skrevet dette indlæg. Ikke fordi det er en besværlig opskrift, som kræver en lang, detaljeret manual. Det har bare været en af de gange, hvor jeg bare SÅ gerne vil dele en opskrift, men hver gang jeg har sat mig for at få skrevet et par ord og opskriften, er der kommet noget i vejen! Det kan jo ske, og nu er jeg bare glad for, at det endelig er lykkedes mig at få det færdigt 🙂

Kan du lide appelsin i kager? Kan du lide birkes i kager? Så er denne yndige appelsinkage med birkes og frosting absolut noget for dig! Hold da op, den smager godt og ikke nok med det, så ser den bare så bedårende ud. Jeg håber virkelig, at denne kage tiltaler dig ligeså meget, som den gør mig. Jeg kan slet ikke stå for den sarte laksefarvede frosting og de tørrede blomster, som gør kagen rigtig feminin.

Yndig appelsinkage med birkes og frosting

Der er faktisk en lille historie bag de tørrede blomsterblade. En tilfældig dag talte jeg med min kære mor om, at jeg måske ville tørre lidt blomster, som jeg kunne dekorere mine billeder med. Der gik ikke lang tid, før kære mor selv tog projektet i egen hånd og leverede en hel kuvert fyldt med blade, som hun selv havde tørret til mig. Jeg lægger dem væk i mit skab, og desværre glemmer jeg dem! Lige indtil dagen hvor jeg laver denne kage. Oprindelig skulle kagen pyntes med stedmoderblomster (de er jo SÅ in som kagepynt, og jeg ville da være med på trenden), men farverne passede slet ikke sammen. Hvad er min redning? Min mors tørrede blade! Jeg elsker min mor! Kagen her vil derfor altid minde mig om min egen yndige mutti 🙂  Læs resten

Konkurrence på Cakeliving – Vind 2 billetter til overdådigt kagebord

Deltag senest mandag d. 13. april 2015, kl. 19.25!  Konkurrencen er slut og vinderen er fundet 🙂

Hindbærkage

Billedet er fra mit fødselsdags-kagebord fra 2014

Jeg er glad – RIGTIG GLAD! Himlen er blå, solen skinner og der er 13 grader varmt udenfor. Jeg elsker april måned! Verdens bedste mor har fødselsdag den 23. april. Min elskede kusine har fødselsdag d. 26. april. Der er også noget andet, som jeg elsker, som har fødselsdag i denne måned – nemlig min kære Cakeliving, som kan prale af hele 365 dages eksistens, den 16. april 2015. Knap 46.000 sidevisninger er det blevet til, og det er fedt!

Det skal da fejres med den allerførste konkurrence på Cakeliving. Konkurrencen handler om kager, masser af kage (hvad ellers?!)  Læs resten

Nem hindbærmousse med crumble og påskeæg

Nem hindbærmousse med crumble

Ved du stadig ikke hvad du skal servere til påskegæsterne? Så har jeg da en ide mere 🙂
For et par dage siden delte jeg opskriften på denne lækre chokoladedessert med påskeæg fra Summerbird. Idag er turen kommet til en mega-nem og frisk dessert – nemlig en nem hindbærmousse med crumble pyntet med nogle flotte, nougatfyldte rustikke påskeæg fra Summerbird. Læs resten

Påskedessert med chokolade og nødder

Påskedessert med Summerbird

Så er det jo snart påske, og jeg har lavet et par forslag til en lækker dessert, som kan serveres til påskegæsterne. Til begge mine desserter har jeg brugt lækker smækker Summerbird chokolade fra deres påskesortiment, som Summerbird har været så sød at sende til mig. I får opskriften på en påskedessert med chokolade og nødder nu, og den anden kommer om et par dage 🙂

Denne dessert er fyldt med pistacienødder og dejlig mørk chokoladeganache. Jeg har pyntet den med Summerbirds små fyldte æg, som kommer i en æske med 9 æg i forskellige smagsvarianter. Jeg var ret vild med 4 af dem (og 2 af disse brugte jeg som pynt) 🙂 MUMS! Læs resten

Fløjlsblød no-bake chokoladetærte med Oreo-bund

Scroll down for recipe in English

no-bake chokoladetærte med oreono-bake chokoladetærte med oreoJeg har lavet en tærte 🙂 En tærte med en chokolademousse uden æg, sprøde nødder og… er du klar?…. OREO-BUND! Årrh, mums altså! Den lette og luftige chokolademousse går bare så godt sammen med de sprøde nødder og den lidt tungere bund. Og den skal ikke bages!

Denne no-bake chokoladetærte med Oreo-bund  kan sagtens bruges til en aften med gæster, fordi man kan lave den dagen inden og smække den i køleskabet, så den kan trække natten over. Dagen efter pynter man den lige, og så er den klar. Læs resten

Mmm varm kakao med lakrids, flødeskum og hvid chokolade

Er varm kakao ikke bare noget af det bedste i gråvejr? Det synes jeg! For nogle uger siden var jeg til en skøn Lakridsfestival, hvor jeg fik smagt en masse søde og salte lækkerier med lakrids i. Tænk en gang, at grillet oksekød rullet i lakrids kan smage SÅ godt! Jeg fik også mulighed for at lave min helt egen Johan Bülow lakrids med karamel og pistacie – mums! Som velkomst fik jeg en super lækker varm kakao med lakrids, og den smagte mega-godt. Derfor lavede jeg idag selv varm kakao med lakrids, flødeskum og hvid chokolade, som en lille gråvejrs-forkælelse, og det lyste min dag mere op 🙂 Jeg nåede endda at knipse et par billeder, som jeg kan dele med jer sammen med den enkle opskrift. Som en ekstra forkælelse toppede jeg min varme lakrids-kakao med en fantastisk hakket hvid chokolade med lakrids fra Summerbird – jeg er så vild med den, at jeg gemmer den fra min kæreste 🙂 Læs resten