Hjemmelavet bounty – LCHF style

Hjemmelavet bounty - lchf

Jeg laver næsten aldrig ‘sunde’ kager. Jeg er faktisk slet ikke særlig stor fan af ‘sunde’ kager. Hvis jeg har lyst til kage, så skal det altså smage af KAGE! Ikke af PerfectFit sukker- og fedterstatning og andet smags- og fyld-erstatning. Så er det vist på plads! 🙂

Jeg skal måske lige definere min forståelse af ‘sund kage’ i dette indlæg. Det er en kage som både har lavt eller ingen sukker- og lavt fedtindhold og måske mindre hvedemel i – dvs. næsten alt, hvad der gør en kage til en kage er fjernet! For nogle er en sund kage en kage, som indeholder færre kalorier, for andre er kagen ‘sund’, hvis den bare er sukkerfri. Og er en kage egentlig ‘sund’, når man fylder den med sødestoffer? Det kan diskuteres og ses fra mange vinkler.

Jeg har endnu til dags dato (efter at have bagt og spist mange slags kager) stadig ikke formået Læs resten

Æble-/solbærkage med cheesecakefyld og crumble

Æble-/solbærkage med cheesecakefyld og crumble

Efter endnu en fantastisk ferie er jeg nu hjemme i det ganske danske land og klar til at gå efteråret i møde (så klar som man nu kan blive!). I år valgte jeg, at holde knap 4 ugers sommerferie ad to omgange, og det kan jeg virkelig anbefale. Efter den første ferie i Italien kom jeg hjem glad og kunne se frem til 2 uger mere i Tyrkiet i slutningen af august. På denne måde er mine d-vitamin- og lykkedepoter godt fyldt op til den lidt mørkere tid 🙂

Jeg har en del ideer til efterårskager, og håber sådan, at jeg får tid til at føre dem ud i livet. Læs resten

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

 med Summerbird Lemon mandler og rålakrids fra Johan Bülow

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengsNo-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Traditionen tro tilfaldt dessert-tjansen mig, da jeg skulle til tøsekomsammen for nogle uger siden. Vi er 8 piger som plejer at holde en hyggeaften, hvor alle tager noget spiseligt/drikkeligt med – jeg hopper altid på desserten. Det kan være, at jeg næste gang tager vinen til forandring 😊

Ikke desto mindre skulle jeg jo lave en dessert, og den skulle være lækker, smage af citron ( ja, jeg har en lettere citron-besættelse efter min tur til Amalfikysten) og den skulle indeholde mine Summerbird Lemon mandler som er drageret i hvid chokolade og citron. Nu har jeg gemt dem længe for at finde den helt perfekte opskrift til dem, og det var på høje tid at få dem brugt! Og lakrids er jo citronens sjæleven i min kageverden, så der skulle også lakrids i. Med de 3 ingredienser gik jeg i tænkeboksen og kom frem til en no-bake citroncheesecake med lakridsmarengs på toppen og hakkede Summerbird Lemon mandler i 😊 WUUUUUHUUUUUUUUUUU! Det var satme godt!

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Selvom du nok har kunnet gætte det ud fra titlen, så vil jeg lige slå fast, at denne cheesecake ikke skal en tur i ovnen. Og jeg har lavet den uden gelatine. Da den hverken skal bages eller have gelatine i, kan den ikke holde formen og skal derfor laves i glas eller skåle. Jeg lavede nogle af dem i forme, for at teste hvor meget de kunne holde formen – lad os bare sige at mine veninder måtte spise cheesecaken direkte fra formene 🙂 Så brug skåle og hvis du absolut vil lave dem i forme så kom husblas i.

Jeg valgte citronsmag i form af min lemoncurd, som jeg vendte i fyldet. Den giver et rigtig godt syrligt citron-kick og passer rigtig godt sammen med både Summerbird mandlerne og den søde marengs med lakrids i. Du kan lave desserten, dagen inden den skal bruges og toppe den med marengs nogle timer inden servering.

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs – Opskriften rækker til 10 gode portioner i glas

Ingredienser til kiksebund:

280 g digestive kiks
125 g smeltet smør
2½ spsk sukker
1½ tsk lakrids – jeg brugte Johan Bülows rålakrids
1 håndfuld Summerbird Lemon mandler, hakket

Fremgangsmåde:

  • Knus kiksene fint og bland dem med smeltet smør, sukker og lakrids – sørg for at du har en ensartet masse.
  • Fordel kiksemassen i 10 portionsglas eller skål og pres den lidt sammen.
  • Fordel de hakkede Summerbird Lemon mandler ligeligt ovenpå kiksemassen i de 10 glas.
  • Kom dem i køleskabet.

Ingredienser til citroncheesecake-fyldet

Ca. 1/2 portion af min lemoncurd – se opskrift her
550 g flødeost natural, stuetemperatur (Philadelphia er min foretrukne)
400 ml piskefløde
170 g flormelis
Skallen af 1 stor citron + 1½ spsk af saften
2 tsk vanillesukker
Evt. gul frugtfarve

Fremgangsmåde:

  • Lav først en ½ portion lemoncurd  – du kan med fordel have lavet denne klar dagen inden, du laver desserten.
  • Pisk fløde stiv og sæt til side.
  • Pisk flødeosten sammen med flormelis (kom lidt i ad gange og gem evt. 20-30 g til at smage med til sidst), citronskal og -saft og vanillesukker.
  • Vend lemoncurd i ostemassen.
  • Vend til sidst piskefløden i sammen med gul frugtfarve.
  • Fordel ostefyldet ligeligt mellem de 10 portionsglas.
  • Stil tilbage i køleskabet og lad det trække i minimum 4 timer – gerne natten over.

Ingredienser til lakridsmarengs

3 æggehvider (ca.105 g), stuetemperatur
150 g sukker
½ dl vand
1-2 tsk rålakrids fra Johan Bülow

Fremgangsmåde:

  • Lav marengsen kort tid inden servering, så den er frisk og blød når desserten skal nydes.
  • Kom sukker og vand i en lille gryde og kog det op til 117 grader – det skal ikke koges indtil det tager farve.
  • I mellemtiden piskes æggehviderne stive.
  • Når siruppen har opnået en temperatur på 117 grader hældes den meget langsomt ned i æggehviderne i en tynd, tynd stråle mens der piskes kraftigt.
  • Efter alt siruppen er hældt i, kommes lakridspulveret i og marengsen piskes indtil den har fået nogenlunde stuetemperatur – det kan tage 7-10 min.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose med din favorittylle på og sprøjt marengsen ovenpå citroncheesecake’en.
  • Hvis du har en gasbrænder kan du brænde marengsen lidt – det ser SÅ fint ud!
  • Som prikken over i’et pynter du med en enkel Summerbird Lemon mandel på toppen

Velbekommen siger jeg bare!

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Chokoladekage med blåbær-/brombærcreme

chokoladekage med blåbær brombær creme

Jeg elsker denne chokoladekage med blåbær-/brombærcreme for dens enkle skønhed. Tænk engang, man tager nogle chokoladebunde, smækker den sammen med en blåbær-/brombærcreme og pynter den lidt tilfældigt med bær og blomster. Og resultatet? En kage som ligner en milliard og ser vildt appetitvækkende  ud! Og så har man ikke engang lagt så meget arbejde i det….

Opskriften på chokoladebundene er den samme, som jeg har brugt i denne choko-orangekage,  hvor jeg har erstattet appelsinsaft og kærnemælk med mælk og yoghurt. Hvis du kun har kærnemælk i køleskabet, kan du selvfølgelig bruge det istedet for mælk. Læs resten

Københavns bedste jordbærtærte – Yelp Smagsdommerne

Københavns bedste jordbærtærte

Kandidaterne

Så har Yelp Smagsdommerne været på banen igen og “ofret” deres smagsløg og daglige kalorieindtag for at finde Københavns bedste jordbærtærte. I tidligere smagstest har vi fundet både Københavns bedste flødebolle (Vinder: Social Food) og Københavns bedste fastelavnsbolle (Vinder: Tante T), og jeg er ret sikker på, at der kommer mange flere smagstest, da vores liste vokser 🙂 Hvis I har forslag til søde sager, som i synes skal testes, så er I mere end velkommen til at skrive!

Nu hvor det er sommer (i teorien i hvert fald!) var jordbærtærte et oplagt valg til vores test. Det fine selskab bestod af 10 søde Yelpere, kold rosé og lemonade, godt vejr og jordbærtærter fra disse udvalgte kandidater: Læs resten

De lækreste marcipansnegle med citron og marengstopping

SÅ er jeg hjemme efter en dejlig sommerferie og kan endelig langt om længe sætte mig ned og skrive. Jeg har virkelig nydt min ferie, men jeg har godt nok savnet min blog! Min ferie denne gang gik til Amalfikysten, hvor vi boede i en fantastisk skøn og rolig by, som hedder Minori. Vi boede hos et ældre italiensk par, Salvatore og Nilde, som driver en Bed & Breakfast med kun 2 værelser beliggende midt i deres helt egen citronlund, hvor de både dyrker og sælger citroner. Tænk at jeg nød morgenmad hver dag i 7 dage under de skønneste citrontræer, som var FYLDT med store, gule citroner. Stedet hedder La Zagara, som betyder cironblomst 🙂

Editeret_IMG_8410_web

Amalfikysten er kendt for deres velduftende og velsmagende citroner, og jeg skulle virkelig styre mig for ikke at efterlade alt mit tøj (og kærestens!) i Minori og istedet fylde kufferterne op med citroner 🙂 Jeg ‘nøjedes kun’ med at tage et par kilo citroner med, lidt af Salvatores hjemmelavede limoncello (italiensk citronlikør) og Nildes helt egen citronmarmelade med hjem. Mine Amalfi-citroner er i gang med en længere kandiseringsprocess efter en opskrift, jeg har fået fra Salvatore og Nilde, som tager 29 dage  – når de er klar, og jeg får smagt dem, skal jeg nok dele opskriften/processen med 🙂 Jeg har også et par italienske kageopskrifter, som jeg skal have testet  – hvis de lykkes, får i selvfølgelig også dem 🙂

Marcipansnegle med citron og marengstopping

Og nu til dagens opskrift! For et godt stykke tid siden smagte jeg en kanelsnegl på Neighbourhood på Istedgade og den var blevet toppet med marengs istedet for glasur. Læs resten

Hyggelig event med søde bloggere på Kagestuen 43

For lidt tid siden deltog jeg i en rigtig hyggelig Afternoon Tea event for bloggere på Kagestuen 43 på FaceBook. Arrangøren var Camilla fra CopenhagenByMe og Yelp i samarbejde med de søde folk fra Kagestuen 43. Jeg følte mig godt nok lidt speciel da jeg dukkede op på cafeen og blev mødt af et overdådigt eftermiddags-te-bord fyldt med sandwiches, snacks, frugt OG kager! Oven i det var der små gaver til hver blogger. Det var bare så fint arrangeret og gennemtænkt. De søde bloggere som jeg tilbragte et par hyggelige timer med var pigerne bag Sofies SpisekammerLove CopenhagenScandinavia Standard, Copenhagen Stories, By Johna og With Love & Sugar.

kagestuen432

Jeg har længe villet prøve Kagestuen 43, og nu fik jeg chancen. Det er altså et ret hyggeligt sted med lidt mormor-stemning – I LIKE! Der er både sofaer, lænestole, hyggehjørne i vinduet og stempelkaffe. Jeg kan anbefale deres sandwich med gedeost, og så fik jeg smagt noget som var lidt usædvanlig for mine smagsløg – nemlig en squashkage med chili! Interessant, saftig og blød med mega-god frosting. Jeg tror vistnok, at jeg skal teste en kage med chili i mit køkken på et tidspunkt. Læs resten

Den lækre banankage med chokolade og frosting

Banankage_med_frosting (2)_web

Jeg har næsten lige smidt en kage i ovnen, som jeg skal have med på arbejde imorgen. Mens jeg venter på, at den bager færdig og nyder duften af den, ville jeg lige dele endnu en opskrift med jer. Det er efterhånden længe siden, jeg har givet min kære blog lidt TLC (Tender Love and Care 🙂 ) fordi jeg har haft travlt på jobbet det sidste stykke tid – faktisk er kagen, jeg bager til imorgen, for at fejre at min projekt gik live idag og det er en milepæl, som skal fejres!

Jeg har lavet en banankage – en ret fin en hvis du spørger mig 🙂 – men jeg må sige, at det er yderst sjældent, jeg laver det. For mig er banankage en kage, man laver, hvis man har modne bananer i køkkenet, som man ikke ved hvad, man skal bruge til. Mine bliver som regel brugt til bananpandekager, smoothies eller disse lækre bananvafler  fra CopenhagenByMe. Læs resten

Choko-orange chok kage

Choko-orange chok kage

Denne kage….. Åh denne kage er bare SÅ god! Når jeg køber mørk chokolade, som bare skal spises ren, går jeg ALTID efter enten en med orangesmag eller mint. Jeg synes simpelthen, at appelsin klæder mørk chokolade så vældig godt! Og kæresten, han elsker choko-orangekage, så da jeg en dag havde lyst til at bage til ham, lavede jeg denne chokoladesag. Jeg tror vist, at jeg fik scoret en del point den dag 🙂

Bundene til denne kage er de samme som den famøse ‘Brooklyn Blackout Cake’, som er en mørk chokoladekage fyldt og overtrukket med chokoladepudding  –  den er ret kendt i USA og især Brooklyn, hvor den blev ‘opfundet’ (hmmm måske den skal på min to-bake-liste…). Opskriften til disse bunde fandt jeg sjovt nok på den italiensk blog Oggi pane salam e domani. Selvom jeg har boet i Milano i 4 måneder, skulle jeg lige bruge Google Translate til helt at gennemskue opskriften – men det lykkedes mig 🙂  Jeg erstattede kaffen i opskriften med friskpresset appelsinsaft, tilføjede appelsinskal og jeg valgte at reducere mængden af fedtstof. Læs resten