Kategoriarkiv: Kager

Københavns bedste jordbærtærte – Yelp Smagsdommerne

Københavns bedste jordbærtærte

Kandidaterne

Så har Yelp Smagsdommerne været på banen igen og “ofret” deres smagsløg og daglige kalorieindtag for at finde Københavns bedste jordbærtærte. I tidligere smagstest har vi fundet både Københavns bedste flødebolle (Vinder: Social Food) og Københavns bedste fastelavnsbolle (Vinder: Tante T), og jeg er ret sikker på, at der kommer mange flere smagstest, da vores liste vokser 🙂 Hvis I har forslag til søde sager, som i synes skal testes, så er I mere end velkommen til at skrive!

Nu hvor det er sommer (i teorien i hvert fald!) var jordbærtærte et oplagt valg til vores test. Det fine selskab bestod af 10 søde Yelpere, kold rosé og lemonade, godt vejr og jordbærtærter fra disse udvalgte kandidater: Læs resten

De lækreste marcipansnegle med citron og marengstopping

SÅ er jeg hjemme efter en dejlig sommerferie og kan endelig langt om længe sætte mig ned og skrive. Jeg har virkelig nydt min ferie, men jeg har godt nok savnet min blog! Min ferie denne gang gik til Amalfikysten, hvor vi boede i en fantastisk skøn og rolig by, som hedder Minori. Vi boede hos et ældre italiensk par, Salvatore og Nilde, som driver en Bed & Breakfast med kun 2 værelser beliggende midt i deres helt egen citronlund, hvor de både dyrker og sælger citroner. Tænk at jeg nød morgenmad hver dag i 7 dage under de skønneste citrontræer, som var FYLDT med store, gule citroner. Stedet hedder La Zagara, som betyder cironblomst 🙂

Editeret_IMG_8410_web

Amalfikysten er kendt for deres velduftende og velsmagende citroner, og jeg skulle virkelig styre mig for ikke at efterlade alt mit tøj (og kærestens!) i Minori og istedet fylde kufferterne op med citroner 🙂 Jeg ‘nøjedes kun’ med at tage et par kilo citroner med, lidt af Salvatores hjemmelavede limoncello (italiensk citronlikør) og Nildes helt egen citronmarmelade med hjem. Mine Amalfi-citroner er i gang med en længere kandiseringsprocess efter en opskrift, jeg har fået fra Salvatore og Nilde, som tager 29 dage  – når de er klar, og jeg får smagt dem, skal jeg nok dele opskriften/processen med 🙂 Jeg har også et par italienske kageopskrifter, som jeg skal have testet  – hvis de lykkes, får i selvfølgelig også dem 🙂

Marcipansnegle med citron og marengstopping

Og nu til dagens opskrift! For et godt stykke tid siden smagte jeg en kanelsnegl på Neighbourhood på Istedgade og den var blevet toppet med marengs istedet for glasur. Læs resten

Den lækre banankage med chokolade og frosting

Banankage_med_frosting (2)_web

Jeg har næsten lige smidt en kage i ovnen, som jeg skal have med på arbejde imorgen. Mens jeg venter på, at den bager færdig og nyder duften af den, ville jeg lige dele endnu en opskrift med jer. Det er efterhånden længe siden, jeg har givet min kære blog lidt TLC (Tender Love and Care 🙂 ) fordi jeg har haft travlt på jobbet det sidste stykke tid – faktisk er kagen, jeg bager til imorgen, for at fejre at min projekt gik live idag og det er en milepæl, som skal fejres!

Jeg har lavet en banankage – en ret fin en hvis du spørger mig 🙂 – men jeg må sige, at det er yderst sjældent, jeg laver det. For mig er banankage en kage, man laver, hvis man har modne bananer i køkkenet, som man ikke ved hvad, man skal bruge til. Mine bliver som regel brugt til bananpandekager, smoothies eller disse lækre bananvafler  fra CopenhagenByMe. Læs resten

Choko-orange chok kage

Choko-orange chok kage

Denne kage….. Åh denne kage er bare SÅ god! Når jeg køber mørk chokolade, som bare skal spises ren, går jeg ALTID efter enten en med orangesmag eller mint. Jeg synes simpelthen, at appelsin klæder mørk chokolade så vældig godt! Og kæresten, han elsker choko-orangekage, så da jeg en dag havde lyst til at bage til ham, lavede jeg denne chokoladesag. Jeg tror vist, at jeg fik scoret en del point den dag 🙂

Bundene til denne kage er de samme som den famøse ‘Brooklyn Blackout Cake’, som er en mørk chokoladekage fyldt og overtrukket med chokoladepudding  –  den er ret kendt i USA og især Brooklyn, hvor den blev ‘opfundet’ (hmmm måske den skal på min to-bake-liste…). Opskriften til disse bunde fandt jeg sjovt nok på den italiensk blog Oggi pane salam e domani. Selvom jeg har boet i Milano i 4 måneder, skulle jeg lige bruge Google Translate til helt at gennemskue opskriften – men det lykkedes mig 🙂  Jeg erstattede kaffen i opskriften med friskpresset appelsinsaft, tilføjede appelsinskal og jeg valgte at reducere mængden af fedtstof. Læs resten

Rabarbertærte

rabarbertærte

Rabarbersæsonen er over os og det er lig med lækkerier indeholdende…. ja, rabarber 🙂

Opskriften til denne lækkerbisken af en tærte har jeg faktisk fået gennem arbejde, og det er en opskrift, der er gået ret meget på tur i virksomheden og er noget så populær. Jeg har fået fingre i den, og deler den nu med jer her på Cakeliving.

Den består af en mørdejsbund med makronfyld toppet med lækker rabarberkompot. Der er dej nok i denne opskrift til, at man kan lave noget fint fletværk ovenpå tærten eller, som jeg har gjort her, pynte den med mørdejs-hjerter. Læs resten

Enkel dessert – Pocheret pære med skyrcreme

Enkel dessert - Pocheret pære med skyrcremeSå blev det tid til endnu en omgang madbloggerudfordringen. Denne gang fik alle tilmeldte bloggere tildelt en farve og jeg fik HVID! En ting var sikkert og det var at der skulle indgå piskefløde i min dessert. Og at den skulle være enkel at lave.

Det mundede ud i en let dessert i form af pocheret pære med skyrcreme 😊 Jeg pyntede den med en skive pære og mandler. Oprindeligt ville jeg gerne have pyntet den med knust marengs, men så røg det ’simple’ i desserten fordi man så skal til at bage.

Desserten smagte hammergodt og både kæresten og jeg var overrasket over hvor godt pocheret pære smager 😊

Her kommer opskriften til 2 personer: Læs resten

Yndig appelsinkage med birkes og frosting

Yndig appelsinkage med birkes og frosting

Du vil ikke tro mig, men det har taget mig sådan cirka 3 dage at få skrevet dette indlæg. Ikke fordi det er en besværlig opskrift, som kræver en lang, detaljeret manual. Det har bare været en af de gange, hvor jeg bare SÅ gerne vil dele en opskrift, men hver gang jeg har sat mig for at få skrevet et par ord og opskriften, er der kommet noget i vejen! Det kan jo ske, og nu er jeg bare glad for, at det endelig er lykkedes mig at få det færdigt 🙂

Kan du lide appelsin i kager? Kan du lide birkes i kager? Så er denne yndige appelsinkage med birkes og frosting absolut noget for dig! Hold da op, den smager godt og ikke nok med det, så ser den bare så bedårende ud. Jeg håber virkelig, at denne kage tiltaler dig ligeså meget, som den gør mig. Jeg kan slet ikke stå for den sarte laksefarvede frosting og de tørrede blomster, som gør kagen rigtig feminin.

Yndig appelsinkage med birkes og frosting

Der er faktisk en lille historie bag de tørrede blomsterblade. En tilfældig dag talte jeg med min kære mor om, at jeg måske ville tørre lidt blomster, som jeg kunne dekorere mine billeder med. Der gik ikke lang tid, før kære mor selv tog projektet i egen hånd og leverede en hel kuvert fyldt med blade, som hun selv havde tørret til mig. Jeg lægger dem væk i mit skab, og desværre glemmer jeg dem! Lige indtil dagen hvor jeg laver denne kage. Oprindelig skulle kagen pyntes med stedmoderblomster (de er jo SÅ in som kagepynt, og jeg ville da være med på trenden), men farverne passede slet ikke sammen. Hvad er min redning? Min mors tørrede blade! Jeg elsker min mor! Kagen her vil derfor altid minde mig om min egen yndige mutti 🙂  Læs resten

Konkurrence på Cakeliving – Vind 2 billetter til overdådigt kagebord

Deltag senest mandag d. 13. april 2015, kl. 19.25!  Konkurrencen er slut og vinderen er fundet 🙂

Hindbærkage

Billedet er fra mit fødselsdags-kagebord fra 2014

Jeg er glad – RIGTIG GLAD! Himlen er blå, solen skinner og der er 13 grader varmt udenfor. Jeg elsker april måned! Verdens bedste mor har fødselsdag den 23. april. Min elskede kusine har fødselsdag d. 26. april. Der er også noget andet, som jeg elsker, som har fødselsdag i denne måned – nemlig min kære Cakeliving, som kan prale af hele 365 dages eksistens, den 16. april 2015. Knap 46.000 sidevisninger er det blevet til, og det er fedt!

Det skal da fejres med den allerførste konkurrence på Cakeliving. Konkurrencen handler om kager, masser af kage (hvad ellers?!)  Læs resten

Påskedessert med chokolade og nødder

Påskedessert med Summerbird

Så er det jo snart påske, og jeg har lavet et par forslag til en lækker dessert, som kan serveres til påskegæsterne. Til begge mine desserter har jeg brugt lækker smækker Summerbird chokolade fra deres påskesortiment, som Summerbird har været så sød at sende til mig. I får opskriften på en påskedessert med chokolade og nødder nu, og den anden kommer om et par dage 🙂

Denne dessert er fyldt med pistacienødder og dejlig mørk chokoladeganache. Jeg har pyntet den med Summerbirds små fyldte æg, som kommer i en æske med 9 æg i forskellige smagsvarianter. Jeg var ret vild med 4 af dem (og 2 af disse brugte jeg som pynt) 🙂 MUMS! Læs resten

Fløjlsblød no-bake chokoladetærte med Oreo-bund

Scroll down for recipe in English

no-bake chokoladetærte med oreono-bake chokoladetærte med oreoJeg har lavet en tærte 🙂 En tærte med en chokolademousse uden æg, sprøde nødder og… er du klar?…. OREO-BUND! Årrh, mums altså! Den lette og luftige chokolademousse går bare så godt sammen med de sprøde nødder og den lidt tungere bund. Og den skal ikke bages!

Denne no-bake chokoladetærte med Oreo-bund  kan sagtens bruges til en aften med gæster, fordi man kan lave den dagen inden og smække den i køleskabet, så den kan trække natten over. Dagen efter pynter man den lige, og så er den klar. Læs resten