Kategoriarkiv: Dessert

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

 med Summerbird Lemon mandler og rålakrids fra Johan Bülow

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengsNo-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Traditionen tro tilfaldt dessert-tjansen mig, da jeg skulle til tøsekomsammen for nogle uger siden. Vi er 8 piger som plejer at holde en hyggeaften, hvor alle tager noget spiseligt/drikkeligt med – jeg hopper altid på desserten. Det kan være, at jeg næste gang tager vinen til forandring 😊

Ikke desto mindre skulle jeg jo lave en dessert, og den skulle være lækker, smage af citron ( ja, jeg har en lettere citron-besættelse efter min tur til Amalfikysten) og den skulle indeholde mine Summerbird Lemon mandler som er drageret i hvid chokolade og citron. Nu har jeg gemt dem længe for at finde den helt perfekte opskrift til dem, og det var på høje tid at få dem brugt! Og lakrids er jo citronens sjæleven i min kageverden, så der skulle også lakrids i. Med de 3 ingredienser gik jeg i tænkeboksen og kom frem til en no-bake citroncheesecake med lakridsmarengs på toppen og hakkede Summerbird Lemon mandler i 😊 WUUUUUHUUUUUUUUUUU! Det var satme godt!

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Selvom du nok har kunnet gætte det ud fra titlen, så vil jeg lige slå fast, at denne cheesecake ikke skal en tur i ovnen. Og jeg har lavet den uden gelatine. Da den hverken skal bages eller have gelatine i, kan den ikke holde formen og skal derfor laves i glas eller skåle. Jeg lavede nogle af dem i forme, for at teste hvor meget de kunne holde formen – lad os bare sige at mine veninder måtte spise cheesecaken direkte fra formene 🙂 Så brug skåle og hvis du absolut vil lave dem i forme så kom husblas i.

Jeg valgte citronsmag i form af min lemoncurd, som jeg vendte i fyldet. Den giver et rigtig godt syrligt citron-kick og passer rigtig godt sammen med både Summerbird mandlerne og den søde marengs med lakrids i. Du kan lave desserten, dagen inden den skal bruges og toppe den med marengs nogle timer inden servering.

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs – Opskriften rækker til 10 gode portioner i glas

Ingredienser til kiksebund:

280 g digestive kiks
125 g smeltet smør
2½ spsk sukker
1½ tsk lakrids – jeg brugte Johan Bülows rålakrids
1 håndfuld Summerbird Lemon mandler, hakket

Fremgangsmåde:

  • Knus kiksene fint og bland dem med smeltet smør, sukker og lakrids – sørg for at du har en ensartet masse.
  • Fordel kiksemassen i 10 portionsglas eller skål og pres den lidt sammen.
  • Fordel de hakkede Summerbird Lemon mandler ligeligt ovenpå kiksemassen i de 10 glas.
  • Kom dem i køleskabet.

Ingredienser til citroncheesecake-fyldet

Ca. 1/2 portion af min lemoncurd – se opskrift her
550 g flødeost natural, stuetemperatur (Philadelphia er min foretrukne)
400 ml piskefløde
170 g flormelis
Skallen af 1 stor citron + 1½ spsk af saften
2 tsk vanillesukker
Evt. gul frugtfarve

Fremgangsmåde:

  • Lav først en ½ portion lemoncurd  – du kan med fordel have lavet denne klar dagen inden, du laver desserten.
  • Pisk fløde stiv og sæt til side.
  • Pisk flødeosten sammen med flormelis (kom lidt i ad gange og gem evt. 20-30 g til at smage med til sidst), citronskal og -saft og vanillesukker.
  • Vend lemoncurd i ostemassen.
  • Vend til sidst piskefløden i sammen med gul frugtfarve.
  • Fordel ostefyldet ligeligt mellem de 10 portionsglas.
  • Stil tilbage i køleskabet og lad det trække i minimum 4 timer – gerne natten over.

Ingredienser til lakridsmarengs

3 æggehvider (ca.105 g), stuetemperatur
150 g sukker
½ dl vand
1-2 tsk rålakrids fra Johan Bülow

Fremgangsmåde:

  • Kom sukker og vand i en lille gryde og kog det op til 117 grader – det skal ikke koges indtil det tager farve.
  • I mellemtiden piskes æggehviderne stive.
  • Når siruppen har opnået en temperatur på 117 grader hældes den meget langsomt ned i æggehviderne i en tynd, tynd stråle mens der piskes kraftigt.
  • Efter alt siruppen er hældt i, kommes lakridspulveret i og marengsen piskes indtil den har fået nogenlunde stuetemperatur – det kan tage 7-10 min.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose med din favorittylle på og sprøjt marengsen ovenpå citroncheesecake’en.
  • Hvis du har en gasbrænder kan du brænde marengsen lidt – det ser SÅ fint ud!
  • Som prikken over i’et pynter du med en enkel Summerbird Lemon mandel på toppen

Velbekommen siger jeg bare!

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Chokoladekage med blåbær-/brombærcreme

chokoladekage med blåbær brombær creme

Jeg elsker denne chokoladekage med blåbær-/brombærcreme for dens enkle skønhed. Tænk engang, man tager nogle chokoladebunde, smækker den sammen med en blåbær-/brombærcreme og pynter den lidt tilfældigt med bær og blomster. Og resultatet? En kage som ligner en milliard og ser vildt appetitvækkende  ud! Og så har man ikke engang lagt så meget arbejde i det….

Opskriften på chokoladebundene er den samme, som jeg har brugt i denne choko-orangekage,  hvor jeg har erstattet appelsinsaft og kærnemælk med mælk og yoghurt. Hvis du kun har kærnemælk i køleskabet, kan du selvfølgelig bruge det istedet for mælk. Læs resten

De lækreste marcipansnegle med citron og marengstopping

SÅ er jeg hjemme efter en dejlig sommerferie og kan endelig langt om længe sætte mig ned og skrive. Jeg har virkelig nydt min ferie, men jeg har godt nok savnet min blog! Min ferie denne gang gik til Amalfikysten, hvor vi boede i en fantastisk skøn og rolig by, som hedder Minori. Vi boede hos et ældre italiensk par, Salvatore og Nilde, som driver en Bed & Breakfast med kun 2 værelser beliggende midt i deres helt egen citronlund, hvor de både dyrker og sælger citroner. Tænk at jeg nød morgenmad hver dag i 7 dage under de skønneste citrontræer, som var FYLDT med store, gule citroner. Stedet hedder La Zagara, som betyder cironblomst 🙂

Editeret_IMG_8410_web

Amalfikysten er kendt for deres velduftende og velsmagende citroner, og jeg skulle virkelig styre mig for ikke at efterlade alt mit tøj (og kærestens!) i Minori og istedet fylde kufferterne op med citroner 🙂 Jeg ‘nøjedes kun’ med at tage et par kilo citroner med, lidt af Salvatores hjemmelavede limoncello (italiensk citronlikør) og Nildes helt egen citronmarmelade med hjem. Mine Amalfi-citroner er i gang med en længere kandiseringsprocess efter en opskrift, jeg har fået fra Salvatore og Nilde, som tager 29 dage  – når de er klar, og jeg får smagt dem, skal jeg nok dele opskriften/processen med 🙂 Jeg har også et par italienske kageopskrifter, som jeg skal have testet  – hvis de lykkes, får i selvfølgelig også dem 🙂

Marcipansnegle med citron og marengstopping

Og nu til dagens opskrift! For et godt stykke tid siden smagte jeg en kanelsnegl på Neighbourhood på Istedgade og den var blevet toppet med marengs istedet for glasur. Læs resten

Choko-orange chok kage

Choko-orange chok kage

Denne kage….. Åh denne kage er bare SÅ god! Når jeg køber mørk chokolade, som bare skal spises ren, går jeg ALTID efter enten en med orangesmag eller mint. Jeg synes simpelthen, at appelsin klæder mørk chokolade så vældig godt! Og kæresten, han elsker choko-orangekage, så da jeg en dag havde lyst til at bage til ham, lavede jeg denne chokoladesag. Jeg tror vist, at jeg fik scoret en del point den dag 🙂

Bundene til denne kage er de samme som den famøse ‘Brooklyn Blackout Cake’, som er en mørk chokoladekage fyldt og overtrukket med chokoladepudding  –  den er ret kendt i USA og især Brooklyn, hvor den blev ‘opfundet’ (hmmm måske den skal på min to-bake-liste…). Opskriften til disse bunde fandt jeg sjovt nok på den italiensk blog Oggi pane salam e domani. Selvom jeg har boet i Milano i 4 måneder, skulle jeg lige bruge Google Translate til helt at gennemskue opskriften – men det lykkedes mig 🙂  Jeg erstattede kaffen i opskriften med friskpresset appelsinsaft, tilføjede appelsinskal og jeg valgte at reducere mængden af fedtstof. Læs resten

Rabarbertærte

rabarbertærte

Rabarbersæsonen er over os og det er lig med lækkerier indeholdende…. ja, rabarber 🙂

Opskriften til denne lækkerbisken af en tærte har jeg faktisk fået gennem arbejde, og det er en opskrift, der er gået ret meget på tur i virksomheden og er noget så populær. Jeg har fået fingre i den, og deler den nu med jer her på Cakeliving.

Den består af en mørdejsbund med makronfyld toppet med lækker rabarberkompot. Der er dej nok i denne opskrift til, at man kan lave noget fint fletværk ovenpå tærten eller, som jeg har gjort her, pynte den med mørdejs-hjerter. Læs resten

Enkel dessert – Pocheret pære med skyrcreme

Enkel dessert - Pocheret pære med skyrcremeSå blev det tid til endnu en omgang madbloggerudfordringen. Denne gang fik alle tilmeldte bloggere tildelt en farve og jeg fik HVID! En ting var sikkert og det var at der skulle indgå piskefløde i min dessert. Og at den skulle være enkel at lave.

Det mundede ud i en let dessert i form af pocheret pære med skyrcreme 😊 Jeg pyntede den med en skive pære og mandler. Oprindeligt ville jeg gerne have pyntet den med knust marengs, men så røg det ’simple’ i desserten fordi man så skal til at bage.

Desserten smagte hammergodt og både kæresten og jeg var overrasket over hvor godt pocheret pære smager 😊

Her kommer opskriften til 2 personer: Læs resten

Nem hindbærmousse med crumble og påskeæg

Nem hindbærmousse med crumble

Ved du stadig ikke hvad du skal servere til påskegæsterne? Så har jeg da en ide mere 🙂
For et par dage siden delte jeg opskriften på denne lækre chokoladedessert med påskeæg fra Summerbird. Idag er turen kommet til en mega-nem og frisk dessert – nemlig en nem hindbærmousse med crumble pyntet med nogle flotte, nougatfyldte rustikke påskeæg fra Summerbird. Læs resten

Påskedessert med chokolade og nødder

Påskedessert med Summerbird

Så er det jo snart påske, og jeg har lavet et par forslag til en lækker dessert, som kan serveres til påskegæsterne. Til begge mine desserter har jeg brugt lækker smækker Summerbird chokolade fra deres påskesortiment, som Summerbird har været så sød at sende til mig. I får opskriften på en påskedessert med chokolade og nødder nu, og den anden kommer om et par dage 🙂

Denne dessert er fyldt med pistacienødder og dejlig mørk chokoladeganache. Jeg har pyntet den med Summerbirds små fyldte æg, som kommer i en æske med 9 æg i forskellige smagsvarianter. Jeg var ret vild med 4 af dem (og 2 af disse brugte jeg som pynt) 🙂 MUMS! Læs resten

Fløjlsblød no-bake chokoladetærte med Oreo-bund

Scroll down for recipe in English

no-bake chokoladetærte med oreono-bake chokoladetærte med oreoJeg har lavet en tærte 🙂 En tærte med en chokolademousse uden æg, sprøde nødder og… er du klar?…. OREO-BUND! Årrh, mums altså! Den lette og luftige chokolademousse går bare så godt sammen med de sprøde nødder og den lidt tungere bund. Og den skal ikke bages!

Denne no-bake chokoladetærte med Oreo-bund  kan sagtens bruges til en aften med gæster, fordi man kan lave den dagen inden og smække den i køleskabet, så den kan trække natten over. Dagen efter pynter man den lige, og så er den klar. Læs resten