Kategoriarkiv: Chokolade

Himmelske desserthapsere – inspireret af Brasilien

Himmelske desserthapsere NespressoSå er der himmelske desserthapsere  til folket 🙂 !! Jeg har nemlig været godt kreativ i køkkenet, efter min egen helt subjektive mening. Nespresso har nemlig inviteret mig og 12 andre bloggere til at eksperimentere med kaffe i forretter, hovedretter og desserter. Jeg fik en dessert 🙂

Udfordringen går ud på at vi skal udvikle en opskrift som er inspireret af deres nye kaffekapsel Cafezinho do Brasil, som er lavet på kaffebønner fra Brasilien. Det betyder at min dessert både skal indeholde kaffe og være inspireret af Brasilien. Nespresso igangsætter en afstemning fra d. 1.-9. september, hvor i alle kan stemme på den ret, I synes, lyder bedst. I kan vinde billetter til en finalemiddag til en værdi af 2.000 kr. Det vil gøre mig SÅ glad, hvis I brugte 1 minut på at gå ind på linket forneden og kaste en stemme i vores retning – det vil gøre os 13 bloggere rigtig glade. Her er linket: http://bit.ly/2bP83x3 – I kan stemme 1 gang om dagen  – jo flere gange i stemmer, desto højere vinderchancer <3  Læs resten

Ideer til nytårsdesserter

Julen er veloverstået efter nogle super dejlige og hyggelige dage med familien! Vi valgte i år at leje et sommerhus i Rørvig i 3 dage og det viste sig at være den bedste beslutningen. ALLE fik lov til at slappe af, nyde roen og det faktum at man ikke har travlt med noget. Det er som om, at når man bor et andet sted end sit eget hjem i nogle dage, så kan man bare tage den helt med ro og nyde det til det fulde.

Efter julen begynder nytåret at snige sig på og man begynder typisk at gruble over hvad man skal lave til dessert nytårsaften. Jeg har samlet en liste med mine ideer til nytårsdesserter fra arkiverne, som jeg håber i kan bruge – Enten som de er, eller som inspiration til jeres helt egne nytårsdesserter.

Pynten på disse desserter kan nemt piftes op så de passer til et brag af en nytårsaften – Alt du skal gøre er at hive bladguld eller sølvfarvet glimmer (spiseligt selvfølgelig) frem og drysse det på desserten eller pynte det med stjernekastere, som du kan tænde lige inden servering.

Herunder har du min liste med ideer til nytårsdesserter

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Lækker citroncheesecake med lakridsmarengs – den skal ikke bages og kan med fordel laves dagen inden. Bare vent med at lave marengsen til nogle timer før serveringen. Find opskriften HER.

Min creamcheese brownie i en luksuriøs udgave

Luksus creamcheese brownie

Min creamcheese brownie og jeg går langt tilbage 🙂 Den er en sikker vinder, hver gang jeg laver den. Her har jeg bare pyntet den med chokoladecreme og hjemmelavede macarons med lime. Det syrlige kick til chokoladen er SÅ godt! Opskriften finder du lige HER. Læs resten

Hjemmelavet bounty – LCHF style

Hjemmelavet bounty - lchf

Jeg laver næsten aldrig ’sunde’ kager. Jeg er faktisk slet ikke særlig stor fan af ’sunde’ kager. Hvis jeg har lyst til kage, så skal det altså smage af KAGE! Ikke af PerfectFit sukker- og fedterstatning og andet smags- og fyld-erstatning. Så er det vist på plads! 🙂

Jeg skal måske lige definere min forståelse af ’sund kage’ i dette indlæg. Det er en kage som både har lavt eller ingen sukker- og lavt fedtindhold og måske mindre hvedemel i – dvs. næsten alt, hvad der gør en kage til en kage er fjernet! For nogle er en sund kage en kage, som indeholder færre kalorier, for andre er kagen ’sund’, hvis den bare er sukkerfri. Og er en kage egentlig ’sund’, når man fylder den med sødestoffer? Det kan diskuteres og ses fra mange vinkler.

Jeg har endnu til dags dato (efter at have bagt og spist mange slags kager) stadig ikke formået Læs resten

Chokoladekage med blåbær-/brombærcreme

chokoladekage med blåbær brombær creme

Jeg elsker denne chokoladekage med blåbær-/brombærcreme for dens enkle skønhed. Tænk engang, man tager nogle chokoladebunde, smækker den sammen med en blåbær-/brombærcreme og pynter den lidt tilfældigt med bær og blomster. Og resultatet? En kage som ligner en milliard og ser vildt appetitvækkende  ud! Og så har man ikke engang lagt så meget arbejde i det….

Opskriften på chokoladebundene er den samme, som jeg har brugt i denne choko-orangekage,  hvor jeg har erstattet appelsinsaft og kærnemælk med mælk og yoghurt. Hvis du kun har kærnemælk i køleskabet, kan du selvfølgelig bruge det istedet for mælk. Læs resten

Den lækre banankage med chokolade og frosting

Banankage_med_frosting (2)_web

Jeg har næsten lige smidt en kage i ovnen, som jeg skal have med på arbejde imorgen. Mens jeg venter på, at den bager færdig og nyder duften af den, ville jeg lige dele endnu en opskrift med jer. Det er efterhånden længe siden, jeg har givet min kære blog lidt TLC (Tender Love and Care 🙂 ) fordi jeg har haft travlt på jobbet det sidste stykke tid – faktisk er kagen, jeg bager til imorgen, for at fejre at min projekt gik live idag og det er en milepæl, som skal fejres!

Jeg har lavet en banankage – en ret fin en hvis du spørger mig 🙂 – men jeg må sige, at det er yderst sjældent, jeg laver det. For mig er banankage en kage, man laver, hvis man har modne bananer i køkkenet, som man ikke ved hvad, man skal bruge til. Mine bliver som regel brugt til bananpandekager, smoothies eller disse lækre bananvafler  fra CopenhagenByMe. Læs resten

Choko-orange chok kage

Choko-orange chok kage

Denne kage….. Åh denne kage er bare SÅ god! Når jeg køber mørk chokolade, som bare skal spises ren, går jeg ALTID efter enten en med orangesmag eller mint. Jeg synes simpelthen, at appelsin klæder mørk chokolade så vældig godt! Og kæresten, han elsker choko-orangekage, så da jeg en dag havde lyst til at bage til ham, lavede jeg denne chokoladesag. Jeg tror vist, at jeg fik scoret en del point den dag 🙂

Bundene til denne kage er de samme som den famøse ‘Brooklyn Blackout Cake’, som er en mørk chokoladekage fyldt og overtrukket med chokoladepudding  –  den er ret kendt i USA og især Brooklyn, hvor den blev ‘opfundet’ (hmmm måske den skal på min to-bake-liste…). Opskriften til disse bunde fandt jeg sjovt nok på den italiensk blog Oggi pane salam e domani. Selvom jeg har boet i Milano i 4 måneder, skulle jeg lige bruge Google Translate til helt at gennemskue opskriften – men det lykkedes mig 🙂  Jeg erstattede kaffen i opskriften med friskpresset appelsinsaft, tilføjede appelsinskal og jeg valgte at reducere mængden af fedtstof. Læs resten

Nem hindbærmousse med crumble og påskeæg

Nem hindbærmousse med crumble

Ved du stadig ikke hvad du skal servere til påskegæsterne? Så har jeg da en ide mere 🙂
For et par dage siden delte jeg opskriften på denne lækre chokoladedessert med påskeæg fra Summerbird. Idag er turen kommet til en mega-nem og frisk dessert – nemlig en nem hindbærmousse med crumble pyntet med nogle flotte, nougatfyldte rustikke påskeæg fra Summerbird. Læs resten

Påskedessert med chokolade og nødder

Påskedessert med Summerbird

Så er det jo snart påske, og jeg har lavet et par forslag til en lækker dessert, som kan serveres til påskegæsterne. Til begge mine desserter har jeg brugt lækker smækker Summerbird chokolade fra deres påskesortiment, som Summerbird har været så sød at sende til mig. I får opskriften på en påskedessert med chokolade og nødder nu, og den anden kommer om et par dage 🙂

Denne dessert er fyldt med pistacienødder og dejlig mørk chokoladeganache. Jeg har pyntet den med Summerbirds små fyldte æg, som kommer i en æske med 9 æg i forskellige smagsvarianter. Jeg var ret vild med 4 af dem (og 2 af disse brugte jeg som pynt) 🙂 MUMS! Læs resten

Fløjlsblød no-bake chokoladetærte med Oreo-bund

Scroll down for recipe in English

no-bake chokoladetærte med oreono-bake chokoladetærte med oreoJeg har lavet en tærte 🙂 En tærte med en chokolademousse uden æg, sprøde nødder og… er du klar?…. OREO-BUND! Årrh, mums altså! Den lette og luftige chokolademousse går bare så godt sammen med de sprøde nødder og den lidt tungere bund. Og den skal ikke bages!

Denne no-bake chokoladetærte med Oreo-bund  kan sagtens bruges til en aften med gæster, fordi man kan lave den dagen inden og smække den i køleskabet, så den kan trække natten over. Dagen efter pynter man den lige, og så er den klar. Læs resten

Sød cheesecake med hindbær og hvid chokolade

Cheesecake med hindbær og hvid chokolade

Når jeg hører ordet ‘cheesecake’, er det første, jeg tænker på USA. Dog har jeg, efter lidt research, opdaget at den allerførste registrerede cheesecake opskrift stammer fra Grækenland fra år 230. Først i 1872, hvor en amerikaner opfandt cream cheese (flødeost), og man begyndte at bruge den i cheesecakes, kommer USA rigtig på banen med den lækre cheesecake, som er kendt verden over, og som kan laves i et utal af varianter. I USA bruges hovedsagligt flødeost (i nogle stater tilføjer man også creme fraiche). I Italien bruger man ofte ricotta, og i Tyskland er det kvarken, som er brugt i cheesecakes. Man kan både lave en bagt og en ubagt version, som ligner en mousse. Læs resten