Ideer til nytårsdesserter

Julen er veloverstået efter nogle super dejlige og hyggelige dage med familien! Vi valgte i år at leje et sommerhus i Rørvig i 3 dage og det viste sig at være den bedste beslutningen. ALLE fik lov til at slappe af, nyde roen og det faktum at man ikke har travlt med noget. Det er som om, at når man bor et andet sted end sit eget hjem i nogle dage, så kan man bare tage den helt med ro og nyde det til det fulde.

Efter julen begynder nytåret at snige sig på og man begynder typisk at gruble over hvad man skal lave til dessert nytårsaften. Jeg har samlet en liste med mine ideer til nytårsdesserter fra arkiverne, som jeg håber i kan bruge – Enten som de er, eller som inspiration til jeres helt egne nytårsdesserter.

Pynten på disse desserter kan nemt piftes op så de passer til et brag af en nytårsaften – Alt du skal gøre er at hive bladguld eller sølvfarvet glimmer (spiseligt selvfølgelig) frem og drysse det på desserten eller pynte det med stjernekastere, som du kan tænde lige inden servering.

Herunder har du min liste med ideer til nytårsdesserter

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

No-bake citroncheesecake med lakridsmarengs

Lækker citroncheesecake med lakridsmarengs – den skal ikke bages og kan med fordel laves dagen inden. Bare vent med at lave marengsen til nogle timer før serveringen. Find opskriften HER.

Min creamcheese brownie i en luksuriøs udgave

Luksus creamcheese brownie

Min creamcheese brownie og jeg går langt tilbage 🙂 Den er en sikker vinder, hver gang jeg laver den. Her har jeg bare pyntet den med chokoladecreme og hjemmelavede macarons med lime. Det syrlige kick til chokoladen er SÅ godt! Opskriften finder du lige HER.

Blondie med lakrids og passionsfrugt

Hvid chokolade - og lakridskage med passionsfrugt

Browniens kusine – Blondie 🙂 I en udgave med lakrids og passionsfrugt-ganache. Server den med lækker is til for en fuldendt dessert. Find opskriften lige HER.

Byg selv pavlova

Byg-selv Pavlova med lækre bær - Nytårsdesserter

Denne dessert kan varieres til uendelighed (næsten). Tilsæt eventuelt lidt lakrids og citronskal til marengsen for at pifte den op. Brug dine yndligsfrugter, som er i sæson nu, til toppingen. Lav en saltkaramel-sauce eller chokoladesauce som topping. Kun fantasien sætter grænser. Find opskriften HER.

Gateau Marcel med saltkaramel

Gateau Marcel med saltkaramel

Hvis man er choko-holic, er denne dessert lige sagen. Chokoladebund med chokolademousse – med lækker saltkaramel i midten. Den kan sagten pyntes med sprøde chokoladeflager for et ‘triple-chokolade’-effekt. Opskriften gemmer sig HER.

Baked Alaska

Baked Alaska med marcipan og rabarber

Jeg er sikker på, at en Baked Alaska (eller indbagt is) har gæstet mange nytårsborde, og den er ingen undtagelse, når det kommer til min nytårs-dessert-liste. Jeg ELSKER denne dessert! Lige denne udgave er med rabarber, men man kan sagtens lave den med hindbær eller andre bær på frost. Eller hvad med bare at fylde den med lækker nougat- eller chokoladeis istedet for vanille? Giv den et drys guldglimmer og den er et syn for guderne 🙂 Find den HER.

Fløjlsblød no-bake chokoladetærte med Oreo-bund

no-bake chokoladetærte med oreo

Endnu en chokoladefavorit! Lav den gerne dagen inden så den kan trække natten over i køleskabet. Du behøver ikke at pynte den, som jeg har gjort. For eksempel kan du pynte den med chokoladeflager og bladguld. Find opskriften HER.

Nem hindbærmousse med crumble

Nem hindbærmousse med crumble

En af de nemmeste desserter jeg har lavet! Man kan lave chokolade-crumble dagen inden, og resten af desserten kan laves, nogle timer inden gæsterne ankommer. Så er det bare at fordele hindbærmousse og crumble i nogle portionsglas, pynte det og lade det hvile i køleskabet indtil den skal nydes. Find den HER.

Skriv et svar