Nem hindbærmousse med crumble og påskeæg

Nem hindbærmousse med crumble

Ved du stadig ikke hvad du skal servere til påskegæsterne? Så har jeg da en ide mere 🙂
For et par dage siden delte jeg opskriften på denne lækre chokoladedessert med påskeæg fra Summerbird. Idag er turen kommet til en mega-nem og frisk dessert – nemlig en nem hindbærmousse med crumble pyntet med nogle flotte, nougatfyldte rustikke påskeæg fra Summerbird.

Okay jeg indrømmer, at jeg personligt ikke er meget stor fan af  nougat (jeg spiser næsten aldrig julekonfekt, hvis der er nougat i), men jeg fik da guffet et par stykker alligevel 🙂 Disse påskeæg er udseendemæssigt lige efter mit hoved, fordi de er superenkle, men rigtig rustikke. Derfor passede de helt perfekt til den ret lyserøde hindbærmousse. Desserten er let og frisk i sig selv, og smider man lige ægget i munden til sidst, får man et choko/nougat-kick som afslutning – Lækkert og klart noget jeg ville servere for mine gæster!

Påskeæggene bliver leveret i det fineste porcelænsæg og endda med et gækkebrev, hvis du ønsker det – det er da en sød og genial ide!

Nem hindbærmousse med crumble

Opskriften her er til 2 portioner

Ingredienser til crumble:

20 g smør
20 g mel
20 g brun farin
15 g mandler, blendet til mel
2 tsk usødet kakao

  • Smuldr alle ingredienserne godt sammen og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag crumblen i en forvarmet ovn ved 150 grader i 15 minutter.
  • Tag ud og afkøl.

Ingredienser til hindbærmousse:

100 g hindbær
35 g flormelis
1/2 tsk ren vanillepulver
Skallen af 1/2 citron
1 blad husblas
140 ml piskefløde
35 g skyr

  • Start med at lægge husblas i koldt vand i ca. 10 min.
  • Kom i mellemtiden hindbær, flormelis, vanille og citronskal i en gryde og giv det et kort kog i ca. 5 min.
  • Vrid husblassen og kom den op i den varme hindbærsauce og rør indtil husblassen er opløst.
  • Kør massen gennem en si du hvis du ønsker en kernefri mousse.
  • Sæt det til afkøling.
  • Pisk piskefløden til den er cremet og tilsæt skyr.
  • Vend nu den afkølede hindbærsauce i flødecremen.
  • Fordel den afkølede crumble i bunden af to portionsglas eller -skåle – gem lidt crumble til pynten.
  • Fordel hindbærmoussen ovenpå crumblen og sæt det i køleskabet i et par timer.
  • Inden servering pynter du moussen med resten af crumblen, lidt frysetørret bær samt et af de rustikke Summerbird chokoladepåskeæg. Et lille grønt mynteblad, vil absolut ikke gøre skade 🙂

Nem hindbærmousse med crumbleNem hindbærmousse med crumble

Velbekommen og jeg håber at du får en overdejlig påske!

Hvis du har lyst, kan du iøvrigt følge mig på:

Instagram – mit brugernavn er @cakeliving – https://instagram.com/cakeliving/
Facebook – https://www.facebook.com/cakeliving

Indlægget er lavet i samarbejde med Summerbird.

4 tanker om "Nem hindbærmousse med crumble og påskeæg"

    1. CakeLiving Forfatter

      Hej Mette, jeg ville ikke fryse den ned da crumblen vil blive blød af at blive frosset med mousse ovenpå. Så mister du sprødheden. KH. Sena

      Svar
  1. Birgit Andreasen

    Hej Mette
    Skal citron skallen rives i eller en tyk strimmel man tager op bagefter ??

    Svar
    1. CakeLiving Forfatter

      Hej Birgit, citronen skal rives i hinbærblandingen og koges med. Du skal ikke si det efterfølgende men kan godt blende det med stavblender. God fornøjelse 🙂

      Svar

Skriv et svar