Blød og lækker creamcheese brownie kage med lime

Cream cheese brownie cake with a hint of lime – Scroll down for recipe in English

Creamcheese-brownie kage

Der er noget særligt mellem denne kage og jeg, da den altid tager mig tilbage til min tid i cafébranchen. Jeg kan huske, at jeg for omkring 8 år siden for første gang smagte en slags brownie på cafe Mo’Joe i københavn, en creamcheese-brownie – Jeg var solgt ved første bid! Kort tid efter tog jeg del i et café-projekt og fik ansvaret for kageudvalget og der var absolut ingen tvivl om, at denne kage skulle være en del af udvalget. Jeg begyndte mit research, sammensatte opskrifter, testede og smagte løs, og ENDELIG kom jeg frem til netop denne bløde og lækre kombination af cheesecake og brownie. Det var den bedst sælgende kage i caféen og nu vil jeg dele min helt egen opskrift med jer. Den er blød, klæg og mega lækker! Det eneste nye jeg har tilføjet, er limeskal som giver et frisk pift og komplimenterer sødmen fra brownien rigtig godt. Samtidig har jeg bagt kagen i en rund springform, fordi jeg synes, at den ser finere ud sådan istedet for den velkendte firkantede brownie-form. Du kan selvfølgelig vælge den form, du synes bedst om.

Creamcheese-brownie kage

Kagen giver 10-12 gode stykker.

Ingredienser til creamcheese-dej:
2 æg
100 g sukker
400 g flødeost naturel (ikke light version)
50 g creme fraiche 9% (du kan også bruge en federe variant)
2 tsk vanillesukker
15 g mel
Skallen af 1-2 lime

Ingredienser til brownie-dej:
300 g sukker
3 æg
150 g smør
40 g kakao
150 g mel
5 g bagepulver (1 tsk)
170 g mørk chokolade, 70 %

Fremgangsmåde – Creamcheese-dej

  • Tænd for ovnen på 175 grader.
  • Beklæd din springform på 24 cm med bagepapir.
  • Pisk sukker og æg luftigt.
  • Tilsæt flødeost, creme fraiche, vanillesukker, limeskal og mel og pisk det til en ensartet masse uden klumper.
  • Sæt creamcheese-dejen til side.

Fremgangsmåde – Brownie-dej

    • Kom smør, kakao og hakket chokolade i en lille gryde og varm forsigtigt op over svag varme indtil chokoladen er smeltet.
    • Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.
    • Pisk det lune chokoladesmør i æggemassen.
    • Bland mel og bagepulver og sigt det i skålen og vend det forsigtigt sammen.
    • Hæld browniedejen i din beklædte springform.
    • Hæld forsigtigt din creamcheesedej ovenpå. Har du lyst til et lidt blandet look kan du køre rundt med en kniv i dejen så du let blander de to deje.
    • Bag creamcheese-brownie kagen i ca. 50-60 min. Fyldet virker stadig blævret når den skal ud af ovnen, men den sætter sig mens den køler af. Du kan tjekke kagen med en strikkepind efter 50 min hvis der hænger ubagt dej ved så giv den de sidste 10 min.
    • Lad creamcheese brownie kagen trække et køligt sted i nogle timer og allerhelst til dagen efter.

Creamcheese-brownie kage

Jeg sigtede flormelis over min kage og pyntede med frysetørrede hindbær, men du kan også servere den med is og eventuelt bær. Du vil med garanti høre “Mmm”, “Muuuums” og “Må jeg få opskriften?” efter folk har smagt den, hvortil du kan svare “Selvfølgelig må du det! Du kan finde opskriften på cakeliving.com”. Det har jeg nemlig sagt til mine veninder 🙂

Må denne kage bringe jer ligeså meget nydelse, som den har bragt mig. Enjoy og velbekommen.

Creamcheese-brownie kage

 

Recipe in English

Ingredients for cream cheese part:

2 eggs
100 g sugar
400g cream cheese (don’t use a low-fat version)
50 g sour cream
2 tsp vanilla powder
15 g flour (approx. 1 tbsp)
The zest of 1-2 lime fruits

Ingredients for brownie part:

300 g sugar
3 eggs
150 g butter
40 g of cocoa
150 g all-purpose flour
5 g baking powder (1 tsp)
170 g dark chocolate (70 %)

How to make – Cream cheese part

  • Turn on the oven to 175 degrees celcius.
  • Line a 24 cm round baking pan with baking paper.
  • Beat sugar and eggs light and fluffy.
  • Add cream cheese, sour cream, vanilla, lime fruit zest and flour and whisk it until it is smooth.
  • Put aside while you make the brownie part.

How to make – Brownie part

  • Combine butter, cocoa and chopped chocolate in a small pan and warm it gently on low heat until the chocolate is melted and you have a smooth and shiny mixture.
  • Beat eggs and sugar white and fluffy in a bowl.
  • Add the warm chocolate mixture and whisk.
  • Mix flour and baking powder and sift it into the bowl and fold it gently together until incorporated.
  • Now pour the brownie part into the baking pan.
  • Then, slowly pour the cream cheese part on top. If you would like to have marble-effect you can run a knife or fork through the dough.
  • Bake the cream cheese brownie cake for about 50-60 minutes. Check the cake with a toothpick after 50 minutes and if there is unbaked brownie dough stuck to it you should give it more 10 minutes.

Note that, the cream cheese top can seem a bit unbaked when you take it out of the oven, but it will set as it cools. Let cream cheese brownie cake set in a cool place for a few hours or overnight before serving it. This cake serves 10.

Enjoy 🙂

7 tanker om "Blød og lækker creamcheese brownie kage med lime"

  1. Nete

    Jeg har bagt denne kage og den smager bare SÅ godt!! Jeg serverede den med is til dessert og mine gæster var vilde med den 🙂 Tak for en det!

    Svar
    1. CakeLiving Forfatter

      Jubiiii! Hvor dejligt at du også kan lide denne opskrift 🙂 Er selv ret vild med den!

      Svar
  2. Indira

    Nøj en lækker kage! Den vil helt klart blive en del af mit kageregister 🙂

    Svar
    1. CakeLiving Forfatter

      Jubii! Fedt at høre at du vil inkludere den i dit kageregister 🙂 Hav en dejlig dag. KH. Sena

      Svar
  3. Pingback: Æble-/solbærkage med cheesecakefyld og crumble - Cake Living

  4. Hanne

    Kan kagen bages dagen før den skal spises, og i så fald, hvordan skal den opbevares?

    Svar
    1. CakeLiving Forfatter

      Hej Hanne, du kan med fordel bage den dagen inden – den bliver faktisk bedre af at sætte sig natten over. Du kan bare opbevare den på køkkenbordet eller i et køligere rum. Hilsen Sena

      Svar

Skriv et svar